TV 2 følger i en ny, livsbekræftende serie en gruppe sårede soldater, der vil udvikle sig fra at være handicappede soldater til at være stærke personer, der kan og vil vende tilbage til livet på lige vilkår med andre.

Racerholdet 'Team Wounded Racing', som seerne kan følge i "Jason og soldaterne". (Foto: Lars Hjortskjær / TV 2)

TV 2 har torsdag 25. april premiere på en ny, stærk dokumentarserie, der i bund og grund handler om at ville livet og livets udfordringer – også selv om man har fået særlige og store problemer at slås med.

Serien har fået titlen ”Jason og soldaterne", og den følger en gruppe sårede soldater, der sammen med Jason Watt laver et racerhold - ikke fordi tv følger med, men fordi det var et projekt, som soldaterne absolut ville sætte i gang. 

TV 2 har fulgt hele processen, hvor teamchefen, Jason Watt, giver sine egne erfaringer som handicappet racerkører videre til soldaterne. Målet er at lære dem at kæmpe på lige fod med andre, der stadig har arme og ben i behold.

Deltagelsen i krigen i Afghanistan har ført til benamputationer, rygmarvsskader, håndskader eller nerveskader hos deltagerne i "Jason og soldaterne". (Alle fotos herunder: TV 2)

Men det bliver en meget hårdere kamp, end Jason Watt havde forestillet sig. En kamp, hvor han kommer helt tæt på soldaterne og oplever deres smerte, nederlag og stålsatte vilje. En kamp, hvor alle har noget på spil for at genfinde livet.

- For soldaterne går det ud på at genfinde livet efter deres invaliderende ulykker. Soldaterne er mennesker, der har sår på sjælen, og som har fået et ordentligt gok i nødden, men som har en gejst og vilje til at vende det negative til det positive. De vil noget med deres liv, selv om det, at de mangler et ben, er en ekstra udfordring, siger seriens tilrettelægger, journalist Teddy Bruslund, TV 2| NYHEDERNE.

Hyggeaften inspirerede til racerteam
Soldaterne besluttede efter en hyggeaften, hvor de kørte gokart og hørte et foredrag af Jason Watt, at starte et racerteam helt fra bunden og realisere drømmen: En podieplads i racerløbsserien Danish Endurance Championship.

Det viser sig at blive en kamp mod tiden. Soldaterne skal skaffe 1,1 millioner kroner via sponsorer. De skal købe en racerbil, ombygge den til handicapkørsel, lære at køre den, bestå en racertest, deltage i testkørsler, kæmpe om at blive den, der får lov til at køre i løbene, opbygge hjemmeside, lave design, pressestrategi og meget andet.

Se en lille film om ”Jason og soldaterne” her - og se soldaternes egen musikvideo via dette link.

Jason Watt (tv.) sammen med 'Ricardo', Chris Breum og Mark Peters.

Seriens hovedpersoner
De medvirkende i ”Jason og soldaterne” er:

Jason Watt er kendt af alle danskere. Han var straks tændt på ideen og sagde ja til at være teamchef og træner for holdet. Men han er også seernes guide ind i de menneskelige historier bag hver enkelt soldat.

Jason Watt har gjort sig mange tanker om det at leve som handicappet, og med det som udgangspunkt vil han være med til at løfte den enkeltes historie op på et højere plan.

Jason Watt har holdt foredrag for noget nær en halv million mennesker de seneste ti år, og han kommunikerer herudover med mange tusinde danskere via bl.a. to Facebook-profiler.

Mark Peters.

Mark Peters er – som dobbelt benamputeret og med håndskader - den mest skadede på holdet. Han var dog cool under selve ulykken i Afghanistan og forholdsvis fortrøstningsfuld i den første del af sin genoptræning.

Problemerne opstod, da han så sine proteser første gang. Da gik det op for ham, hvilket liv han skulle til at leve. Han skyndte sig derfor at købe både en lækker Audi og et hus på Bornholm, hvor han var ansat.

Målet var at fortsætte ”et helt normalt liv”, men som tiden gik, måtte han indse, at det var urealistisk. Han træner sideløbende til håndcykling-konkurrencen ved New York Marathon.

Christian Richardson - kaldet 'Ricardo'.

Christian Richardson (kaldet ’Ricardo’), der er dobbelt benamputeret, mistede sine ben, da han trådte på en hjemmelavet landmine.

Hans skader er meget komplicerede, og han måtte undervejs i racerprojektet indse, at han ikke ville komme til at køre denne sæson, fordi han skal have lavet en knogleforlængelse, så hans proteser får bedre støtte.

Christian Richardson blev kæreste med den sygeplejerske, der passede ham på Rigshospitalet, og de bor nu sammen.

Rasmus Kienitz har alle sine lemmer i behold, men er svært rygmarvsskadet.

Rasmus Kienitz er rygmarvsskadet – og er nok det største mirakel på teamet. Han har alle sine lemmer i behold, men er altså svært rygmarvsskadet. Hans kampvogn ramte en vejsidebombe, og trykket pressede hans rygsøjle sammen, så han i dag er 4 cm kortere end tidligere.

Hans forældre fik at vide, han var en grønsag. Blind og lam fra halsen og ned. Men Rasmus trodsede alle medicinske regler og har trænet sig tilbage til en god førlighed.

Han døjer med hukommelsen og har siden ulykken fået problemer med sit temperament. Samtidig føler han på mange måder, at de amputerede har det lettere, fordi de ikke slæber rundt på hans forholdsvis stive ben. Rasmus Kienitz træner sideløbende til håndcykling-konkurrencen ved New York Marathon.

Kristian Nielsen.

Kristian Nielsen, der har fået venstre underben amputeret, havde en dårlig fornemmelse den dag, ulykken skete. Men eftersom det var hans sidste patrulje på den sidste dag under udstationeringen, ville han ikke sige nej. Og trods bange anelser kom han igennem natten.

Men 100 meter før hans patrulje nåede lejren, trådte han på en improviseret landmine og mistede det ene ben – selv om ti andre gik foran ham. Det er aldrig den forreste, det går ud over. Kristian Nielsen er holdets udprægede leder og ham, der organiserer for de andre.

Kasper Sønderby i gang med fodboldtræning - med proteser.

Kasper Sønderby er dobbelt benamputeret. Da TV 2 første gang mødte Kasper Sønderby, var det seks uger siden, at han havde trådt på en landmine.

Hans genoptræning gik forrygende hurtigt. Han første mål var at kunne stå op under hele den parade, hvor han skulle have overrakt sin medalje som såret i tjeneste. Det lykkedes. Nu kan han spille fodbold med sine benproteser, og han træner sideløbende til håndcykling-konkurrencen ved New York Marathon.

Maurice Manuel, der har fået venstre underben amputeret, trådte på en improviseret landmine og fik sprængt sit venstre ben i luften. I første omgang så det ud, som om benet kunne reddes, og han var igennem en række operationer. Men trods mange forsøg lykkedes det aldrig lægerne at nå et ordentligt resultat. Til sidst valgte Maurice at få sit venstre ben amputeret.

Michael Thiim kæmper med svære rygmarvs- og nerveskader efter sin deltagelse i Afghanistan-missionen.

Michael Thiim, der har svære rygmarvs- og nerveskader, sad i en pansret mandskabsvogn, da den blev ramt af den største vejsidebombe nogensinde i den danske Afghanistan-missions historie. Han blev ligesom Rasmus trykket sammen og kæmper i dag stadig med førligheden.

Michael Thiim blev gift med sin kæreste i Afghanistan, hvor de var udstationeret samtidig. I dag venter hun på at få en førtidspension efter en depression og posttraumatisk stresssyndrom. Alligevel er Michael Thiims højeste ønske at blive udstationeret igen. Med hustruens fulde opbakning.

Chris Breum (forrest) under træning. Bagest ses Rasmus Kienitz.

Chris Breum, der er dobbelt benamputeret, mistede sine ben, da hans kampvogn ramte en vejsidebombe. Det var hans absolut første patrulje, hvor han var med som føl.

Han nåede at få ti dage i Afghanistan, men bortset fra de få minutters patruljekørsel så han aldrig andet end lejren indefra.

Læs flere nyheder