Fra den prisvindende TV 2-dokumentar ’Plejehjemmene bag facaden’. (Foto: TV 2)

Fra den prisvindende TV 2-dokumentar ’Plejehjemmene bag facaden’. (Foto: TV 2)

TV 2 får nej til at føre sag ved Menneskerettighedsdomstolen

For TV 2 er det principielt, at vigtig information om hverdagen for samfundets allersvageste når ud til den danske befolkning. I forbindelse med dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’ har TV 2 været involveret i flere retssager, og TV 2 er gået hele vejen for at værne om ytrings- og informationsfriheden – senest til Menneskerettighedsdomstolen vedrørende kravet om udlevering af råbånd.


I forbindelse med dokumentarprogrammet ’Plejehjemmene bag facaden’ foretog TV 2 skjulte optagelser af en dement kvinde i hendes egen bolig. Det skete, efter at kvindens pårørende havde bedt TV 2 om det for at afdække de kritisable forhold, de som familie var vidne til.

En udløber af dette program handlede om de råoptagelser, TV 2 havde lavet, og som politiet ønskede udleveret i forbindelse med efterforskning af TV 2-ansatte og plejehjemsmedarbejdere. I september 2021 pålagde Højesteret TV 2 at udlevere båndene til politiet. Den kendelse har TV 2 ønsket at få behandlet ved Menneskerettighedsdomstolen.

Afgørelsen er nu kommet. Menneskerettighedsdomstolen afviser at behandle sagen, fordi man på det foreliggende grundlag ikke finder, at der er sket en overtrædelse af informations-/ytringsfriheden.

TV 2s nyhedsdirektør, Ulla Pors. (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)

TV 2s nyhedsdirektør, Ulla Pors. (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)

”Uenige og utroligt ærgerlige”
- Vi var både uenige i og utroligt ærgerlige over kendelsen fra Højesteret – ikke bare på TV 2s vegne, men på alle danske mediers vegne. Vi har gjort alt, hvad vi kan, for at få ændret afgørelsen om, at vi skal udlevere råbånd, men den konkrete sag slutter efter afgørelsen fra Menneskerettighedsdomstolen, siger TV 2s nyhedsdirektør, Ulla Pors, og fortsætter:

- Kildebeskyttelsen er ikke under angreb her. Ingen har fået kildebeskyttelse eller er lovet anonymitet, men man må alligevel frygte, hvad det kan føre med sig for danske medier, når råoptagelser på den måde skal deles med politiet, siger TV 2s nyhedsdirektør.

I forbindelse med dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’ valgte TV 2 at bruge skjult kamera, fordi det var umuligt at dokumentere virkeligheden med brug af mindre drastiske journalistiske redskaber. Dokumentarprogrammet førte til en vigtig folkelig og politisk debat om vores ældrepleje i Danmark.

- Sagen var – som Højesteret også fastslog – af særdeles væsentlig samfundsmæssig interesse. Det er vores opgave at sætte de vigtige dagsordner. Det har vi gjort her – og det er vi stolte af. Og så tager vi retsafgørelserne med i vores videre arbejde med afslørende journalistik, siger Ulla Pors.

Seneste nyt

Cathrine (1)
28. juni 2022

Ny kommunikationsdirektør til TV 2 – Cathrine Kier hentes til udvidet corporate afdeling

Ny kommunikationsdirektør til TV 2 – Cathrine Kier hentes til udvidet corporate afdeling
Kerrin Linde 001 (1)
24. juni 2022

TV 2 NEWS udpeger ny redaktionschef

TV 2 NEWS udpeger ny redaktionschef
Annedyrehauge Annestig (1)
23. juni 2022

Parter bag Media City Odense vil skabe ny medieby centralt i Odense

Parter bag Media City Odense vil skabe ny medieby centralt i Odense

Billede {0} af {1}