TV 2s tidligere politiske redaktør blev torsdag aften tildelt Carsten Nielsens Mindelegat.

Kaare R. Skou hædret med Carsten Nielsens Mindelegat.

Torsdag 19. april blev Carsten Nielsens Mindelegat uddelt til den nu pensionerede TV 2-journalist og tidligere politiske redaktør Kaare R. Skou. Den kollegiale pris blev hermed givet til en af den politiske journalistiks grand old men. Prisen blev overrakt på Dansk Journalistforbunds Fagligt Forum.

Carsten Nielsen-legatet blev i år uddelt for 25. gang. Legatet er bl.a. indstiftet som en hæder af Carsten Nielsen, der var DJ’s første formand, og som i 1961 stod i spidsen for at samle de dengang tre journalistforbund i ét. Han var formand for Københavns Journalistforbund, inden han blev formand for det nye Dansk Journalistforbund.

Prisen skal ifølge vedtægterne gå til et forbundsmedlem, der ”med udtryksmæssig gennemslagskraft har præget samfunds- og kulturdebatten, eller som har markeret sig ved en særlig faglig indsats”. Det var to begreber, der knyttede sig til kulturjournalisten og samfundsdebattøren Carsten Nielsen.

Carsten Nielsen-legatet består af en bronzeskulptur skabt af billedhuggeren Jørgen Haugen Sørensen samt et beløb på 20.000 kroner.

Tale til Kaare R. Skou
Læs her DJ-formand Mogens Blicher Bjerregårds tale til prismodtageren:

”Legatbestyrelsen bestående af Julie Rosenkilde Nielsen, Pernille MacDalland, Lars Lindskov, Lykke Christensen og undertegnede har i fuldstændig enighed besluttet, at prisen i år skal gå til en person, som både er eksponent for en særdeles aktuel sag, og som i en årrække har arbejdet for netop denne sag.

Vores prismodtager har kæmpet en utrættelig kamp for ytringsfriheden samt for journalisternes muligheder for at arbejde. Prismodtageren har lyttet og argumenteret og overbevist flere centrale personer om, hvor vigtigt det er, at medierne har en stor grad af bevægelses- og arbejdsfrihed for at holde erhvervslivet, civilsamfundet og politikerne i ørerne. Men når kollegerne ikke selv har taget deres ansvar alvorligt, så var der ingen nåde.

Prismodtageren kender om nogen Danmarks demokratiske historie og har dermed også den fulde forståelse for mediernes betydning og ansvar, når det gælder demokratiet. Han har fulgt det politiske liv på absolut tætteste hold, og han har indviet mange danskere i, hvordan demokratiet varetages på Christiansborg.

For nylig havde jeg fornøjelsen af at være til en festdag på Journalisthøjskolen i Aarhus, hvor prismodtageren også var til stede. Her fortalte en af hans gamle studiekammerater, at vores prismodtager jo stort set kunne alle mandattal ved alle valg udenad. Men ikke nok med det, for han kan også historierne bag tallene.

Ud over i en menneskealder at have analyseret og fortalt danskerne om folkestyret har han skrevet et utal af bøger og dermed bidraget til den helt nødvendige debat, som er med til at udvikle vores demokrati.

Han har også, som jeg indledte med at fortælle, arbejdet i den sags tjeneste, hvor vi lige nu har en særdeles højspændt politisk debat, nemlig om medieansvarsloven. Han har kæmpet for ytringsfriheden og pressens arbejdsvilkår gennem et ihærdigt arbejde i Pressenævnet lige siden dets oprettelse 1. januar 1992. I 20 år har prismodtageren været med til at behandle klager og afsige kendelser, når kollegerne havde forbrudt sig mod de vejledende regler for god presseskik. Du har, Kaare R. Skou, stået vagt om selvreguleringen og dermed pressefriheden:

Du får prisen for

20 års arbejde i Pressenævnet for selvreguleringen i medierne samt for i en lang journalistisk karriere at have givet danskerne den grundlæggende forståelse for demokratiets spilleregler.

Du har altid haft en dedikeret arbejdsiver, som har givet sig udslag i et tocifret antal bøger om folkestyret, Grundloven og det politiske liv på Christiansborg. Bøger, der ikke kun omhandler nutiden, men i højeste grad også den historie, der har ført til den demokratiske og politiske verden vi har i dag i Danmark.

I den indstilling, vi har modtaget, står der også om din journalistik: ”Du var manden, der skabte den journalistiske genre som politisk kommentator på tv. Det skete en dag i begyndelsen af 1990’erne, da du forklarede en frustreret redaktionssekretær på TV 2|NYHEDERNE, hvordan en given politisk problematik hang sammen. "Nå sådan, så forstår jeg det lige pludselig”, svarede redaktionssekretæren. ”Kunne du ikke også forklare det til seerne klokken 19?”. Det gjorde du så og har siden gjort det mange gange på TV 2.

Den forståelse, du har for folkestyret, har du altid flittigt delt med andre. Derfor har din indsats i Folketingets presseloge også været til mange kollegers gavn, og når Folketingets præsidium har ønsket at begrænse dine og dine kollegers arbejdsvilkår på Christiansborg, så har du stået op og kæmpet for DJ-medlemmernes arbejdsforhold.

Jeg husker engang midt i halvfemserne, hvor jeg var blevet valgt ind i hovedbestyrelsen og jeg for første gang blev præsenteret for en af Pressenævnets årsskrifter, at det blev nævnt, at det jo også var Kaare, der havde stået for det meste af den. Imponerende hvad han udretter, blev der sagt fra en af de erfarne i hovedbestyrelsen.

Jeg vidste jo godt, hvem du var, men det var nok første gang, jeg fik et indtryk af, hvordan du var. Derfor har det også altid været med stor overbevisning, at jeg faktisk fire gange har været med til at indstille dig til at varetage DJ’s interesser i Pressenævnet.

Et nævn, som har en unik status og har udført et stort arbejde for selvreguleringen, men som nu er blevet genstand for en større politisk debat om medieansvar og etik. Når jeg grundlæggende ved, at du har haft et så væsentligt ansvar for arbejdet i Pressenævnet, så er det meget nemmere for mig og andre, når vi i disse måneder skal argumentere for betydningen af selvreguleringen.

Kaare, til lykke med prisen – du kan se tilbage på et arbejde, der i den grad har gjort en forskel for DJ’s medlemmer.”

Læs flere nyheder