TV 2 viser skæbnekamp i PARKEN

20. marts 2013;
Af: TV 2 Kommunikation

Det danske fodboldlandshold spiller VM-kvalifikation mod Bulgarien tirsdag 26. marts - TV 2 sender fra klokken 20.00.

Fodboldlandsholdets anfører, Daniel Agger. (Foto: Getty Image / TV 2)

Opskriften er enkel, når det danske fodboldlandshold tirsdag 26. marts møder Bulgarien i PARKEN i VM-kvalifikationsturneringen:

Morten Olsen og de rød-hvide tropper skal fra første fløjt være oppe på mærkerne. Ingen points og Danmark er færdige i VM-sammenhæng - så klare er betingelserne nemlig inden mødet med Bulgarien.

Kampen kan følges direkte på TV 2 fra klokken 20.00, og TV 2|SPORTEN følger op i programmet "Hele Danmarks hjemmebane - efter kampen" fra klokken 23.00.

Morten Olsen og spillerne kender alvoren, og tilskuerne og seerne får et fokuseret landshold på banen og på tv-skærmene hjemme i stuerne.

Senest har Morten Olsen udtaget Daniel Jensen til den 24 mand store trup. Den 33-årige, bundsolide FC København-spiller er en erfaren herre med 52 landskampe på bagen. Senest, Daniel Jensen spillede i rødt og hvidt, var i 2010 mod Tjekkiet i en venskabskamp.
 
Bulgarien ligger foreløbig på andenpladsen i gruppe B, men holdet har spillet en kamp mere end danskerne, så alt er åbent inden skæbnekampen i PARKEN. Vil det lykkes Daniel Agger, William Kvist, Andreas Cornelius og alle de andre at spille Danmark tættere på Copacabana og Brasilien næste sommer?

Se trailer for VM-fodbold: Danmark-Bulgarien her.

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}