TV 2 og goSupermodel indgår partnerskab

08. september 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Verdens hurtigst voksende community for piger, goSupermodel, og TV 2 har indgået et partnerskab, der gør goSupermodel til en del af TV 2s internetunivers for at styrke børne- og ungeområdet.

goSupermodel er verdens hurtigst voksende community for piger - besøg det ved at klikke på billedet.

TV 2 og medievirksomheden watAgame har indgået et part-nerskab, som betyder, at goSu-permodel bliver en del af TV 2s portal. Yderligere vil TV 2 vare-tage annoncesalget for det populære community i Danmark.

goSupermodel er et trygt og kreativt website for piger mel-lem 10 og 15 år, hvor de kan møde nye og eksisterende veninder, spille sjove spil og udfolde sig kreativt med design og sprog. goSupermodel har i Danmark fat i over 125.000 faste brugere, hvilket svarer til 60 procent af målgruppen. goSupermodel-konceptet eksisterer ud over i Danmark i syv lande.

- goSupermodel er et utroligt populært og sikkert community, og vi er glade for, at det nu bliver en del af tv2.dk. Vi synes det er spændende at kunne tilbyde vores brugere denne mulighed og ser frem til at lære en masse om, hvordan communities spiller sammen med vores mere traditionelle indhold, siger Gregers Wedell-Wedellsborg, direktør for indhold, TV 2 NET, og tilføjer, at goSupermodel.tv2.dk er en del af en samlet styrkelse af børne- og unge-området på TV 2s hjemmeside.

watAgame ApS er en international medievirksomhed, der siden stiftelsen i 2003 er vokset til i dag at tælle 35 medarbejdere. watAgame har specialise-ret sig inden for social netværks-kommunikation, og her er man glade for partnerskabet med TV 2.

- For en ung og dynamisk virksomhed som watAgame har TV 2 på én og samme tid historie og erfaring som et traditionelt mediehus, men tænker samtidig nyskabende, hvilket matcher og giver modvægt til vores firma og vore kompetencer. Samarbejdet med TV 2 giver en masse nye muligheder rent indholdsmæssigt, og vi ser blandt andet mange muligheder med at få internettet og tv-mediet til at gå hånd i hånd, siger Søren Ammundsen, salgs- og marketingdirektør for watAgame ApS, og tilføjer:

- Vi er utroligt glade for, at TV 2 i fremtiden vil varetage annoncesalget til goSupermodel. Det betyder, at vi får en professionel partner, som i forvejen har ekspertise, ressourcerne og ikke mindst alle kontakter i medieverden.

goSupermodel kan findes på adressen gosupermodel.tv2.dk. Det er redaktør Thomas Sciavitsky Bentsen og Business Development Manager Peter Espersen, der har stået for at etablere samarbejdet for TV 2 NET.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}