Sådan så vi tv-nyheder i 2019

Mikael Kamber er en af værterne på 19 Nyhederne. (Foto: Ebbe Rosendahl / TV 2)

Mikael Kamber er en af værterne på 19 Nyhederne. (Foto: Ebbe Rosendahl / TV 2)

14. januar 2020;
Af: Michael Hansen, TV 2 Kommunikation

Mere ed 70 procent afdanskernes tv-nyhedssening foregik sidste år på TV 2, TV 2 NEWS og hos TV 2 Regionerne. 19 Nyhederne endte som Danmarks mest sete nyhedsudsendelse.

Hver dansker brugte i 2019 i gennemsnit 109 timer på at se almene nyheder i tv, og hovedparten af denne sening – godt 71 procent svarende til næsten tre fjerdedele af nyhedsseningen – foregik på TV 2, TV 2 NEWS og hos TV 2 Regionerne. Knap 29 procent af seningen af almene nyheder er foregået på DR-kanalerne.

Det viser en opgørelse af danskernes nyhedssening på tv, som TV 2 har foretaget på baggrund af Seer-Undersøgelsen i Danmark, der foretages af Kantar.

I forhold til 2018 har TV 2 øget sin andel af tv-nyhedsseningen. Det er især TV 2 NEWS, som i 2019 får sit stærkeste år nogensinde, der har øget seningen i forhold til sidste år.

Hos DR skyldes faldet i nyhedssening blandt andet, at DR2 med virkning fra 2019 lukkede nyhedsprogrammet ’DR2 Dagen’.

Folketingsvalget var med til at give meget høj nyhedssening på TV 2 og TV 2 NEWS, som i juni 2019 havde sin stærkeste måned nogensinde. Billedet er fra valgkampens start, hvor TV 2 og TV 2 NEWS sendte debatten 'Det første ord' med Cecilie Beck som vært. (Foto: Carsten Andersen / TV 2)

19 Nyhederne er mest sete nyhedsudsendelse
I 2019 var TV 2 Nyhederne 19.00 Danmarks mest sete nyhedsudsendelse med 484.000 seere i gennemsnit på TV 2 og TV 2 NEWS. Det er en anelse højere end TV Avisen 21.30 / ’21 Søndag’, der i 2019 er faldet til gennemsnitligt 478.000 seere fra 507.000 seere i 2018.

Næsten lige så mange seere har Regionalprogram 19.30, som i 2019 blev set af 465.000 danskere i gennemsnit.

Hver dag i 2019 var der flere end 1,3 mio. danskere, som så mindst fem minutter sammenhængende tv-nyheder på TV 2s kanaler. Det tilsvarende tal for DR-kanalerne var godt 900.000.

Med i tallene er ikke nyhedsseningen på TV 2 PLAY, hvor den samlede udgivelse af nyheder, aktualitet, de populære minidokumentarer og senest explainers blev øget markant i 2019.

Herudover har TV 2 en omfattende nyhedsdækning på TV2.DK, som har mere end én million daglige brugere på tværs af TV2.DK og apps.

Billede {0} af {1}