Ny TV 2 PLAY-app til iPhone og Android

TV 2 PLAY-appen er blevet redesignet og udviklet fra bunden med fokus på Content Discovery, der skal gøre det lettere for brugerne at finde alt det gode indhold fra TV 2.

TV 2 PLAY-appen er blevet redesignet og udviklet fra bunden med fokus på Content Discovery, der skal gøre det lettere for brugerne at finde alt det gode indhold fra TV 2.

17. juni 2019;
Af: Mads Boysen, TV 2 Kommunikation

TV 2 har netop lanceret en ny version af TV 2 PLAY til iPhone og Android-telefoner. Appen giver en forbedret brugeroplevelse i et nyt look & feel og er første skridt på vejen mod et mere personligt TV 2 PLAY.

TV 2 har netop lanceret en ny TV 2 PLAY-app, der ud over et nyt look & feel byder på en forbedret brugeroplevelse i form af ny navigation, hvor der bl.a. er fokus på nyheder og aktualitet.

Appen er blevet redesignet og udviklet fra bunden med fokus på Content Discovery, der skal gøre det lettere for brugerne at finde alt det gode indhold fra TV 2. Den nye app er et vigtigt skridt på vejen hen mod en mere personlig PLAY-tjeneste.

Fokus på nyheder og aktualitet
Nyheder og aktualitet fylder mere i den nye TV 2 PLAY-app, fordi det – sammen med det øvrige danske kvalitetsindhold i appen – er én af TV 2 PLAYs styrkepositioner. Danskerne vil gerne holde sig opdateret og have overblik over de væsentligste nyheder fra TV 2, ligesom de i stor stil søger mod TV 2s dokumentarer – også på TV 2 PLAY. Med den nye sektion bliver det lettere at tilgå nyheder og aktualitet fra TV 2, ligesom nyheder og dokumentarstof også vil fylde mere på forsiden af appen.

Nyt look med ny navigation og større billeder
Med den nye menu forbedres brugeroplevelsen med en mere logisk navngivning, som guider brugerne i den rigtige retning af det indhold, de vil se. Menuen fremhæver blandt andet aktualiteten på TV 2 PLAY, og med Udforsk-sektionen introduceres et nyt område, hvor brugerne kan gå på opdagelse i TV 2 PLAYs indhold via filtrering eller søgning. Udforsk-sektionen understøtter brugerrejsen til dem, som godt ved, hvad de er i humør til, men måske ikke præcist ved, hvad de vil se endnu.

Billedoplevelsen er også forbedret med større billeder, der i højere grad kan inspirere brugerne til at gå på opdagelse i TV 2 PLAYs indhold.

’I gang med at se’-funktion
Den nye TV 2 PLAY-app indeholder også nye funktioner, blandt andet en ’I gang med at se’-funktion, hvor brugerne kan finde og genoptage seneste afspilninger. Dette er første skidt på vejen til at gøre PLAY til en personlig oplevelse.

Efter denne lancering af det nye PLAY-design vil der løbende vil blive udrullet flere nye funktioner. Du kan hente den nye app til iPhone her og til Android her.

Med TV 2 PLAY har du ubegrænset adgang til alle TV 2s kanaler, programmer og eksklusivt indhold inkl. snigpremierer. Læs mere på play.tv2.dk

Billede {0} af {1}