”TV for fjernsynede”

08. september 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Zulu rydder fladen og viser en hel DVD-box hver søndag.

Første seriemaraton er søndag 12. september hvor Zulu-seerne kan glæde sig til tv-premieren på sæson 2 og 3 af serien ”Weeds”.

Som den første tv-kanal i Danmark imødekommer Zulu de unges nye tv-vaner og sender Zulus helt egen DVD-box hver søndag fra klokken 12.00.

- De unge gider ikke vente en hel uge på det næste afsnit af deres yndlingsserie – de vil se det hele på én gang. Vi kalder det ”TV for fjernsynede”, og det er helt perfekt til at stene foran skærmen om søndagen oven på lørdag aften, siger Anne Garlichs, planchef for Zulu.

Zulu sender seriemaraton hver søndag med hele sæsoner af seje serier som ”Weeds”, ”Modern Family” og ”Californication”.

Senere kan seerne glæde sig til bl.a. ”Skins”, ”Ugly Betty”, ”True Blood”, ”Eli Stone” ”Reaper”, og ”Glee”.

Første gang er søndag 12. september hvor Zulu-seerne kan glæde sig til tv-premieren på sæson 2 og 3 af serien ”Weeds”, der er en slags skæv og politisk ukorrekt version af ”Desperate Housewives”.

Hele første sæson af "Modern Family" kan - for første gang på dansk tv - ses i TV 2 Zulus "DVD-box".


24 afsnit af prisbelønnet serie
Ugen efter - søndag 19. september - byder TV 2 Zulu på hele første sæson af den prisbelønnede komedieserie "Modern Family". Serien, der vandt tre priser ved Emmy-uddelingen for nylig, har været vist med få afsnit på TV 2.

Med Zulus DVD-box bliver det for første gang muligt at se alle 24 afsnit i den første sæson af "Modern Family".

-----------------------------------

Læs mere om Emmy-priserne til "Modern Family" her.

Se traileren for "TV for fjernsynede" her.

 

 

Billede {0} af {1}