Thisted-senderen er i luften hurtigere end ventet

16. oktober 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

Indbyggerne i Thy og på Mors, som har manglet bl.a. TV 2 i de seneste dage, har fået de manglende tv-kanaler tilbage i dag, fredag.

Ombygningen af antennen på Thisted-senderen er gået hurtigere end ventet, og derfor bliver det også muligt for beboere i Thy og på Mors, som har manglet TV 2 i nogle dage, at se "Vild med dans" fredag 16. oktober. (Fotos: Henrik Ohsten / TV 2)

Husstande i Thy og på Mors, som har måttet undvære tv-kanaler som TV 2, DR2 og DR1 digitalt, har fået deres kanaler tilbage hurtigere end ventet.

Arbejdet med at ombyg-ge Thisted-senderen, som i værste fald kunne have varet helt til lørdag middag (17. oktober), er nemlig færdiggjort før tid, fredag 16. oktober sidst på eftermiddagen.

Hermed kan også husstande i Thy og på Mors med almindelig antenne dermed se "Vild med dans", NYHEDERNE 19.00, regionale nyheder klokken 19.30 samt de direkte underholdnings-programmer "Live fra Bremen" og "Aloha!" fredag aften på TV 2.

To korterevarende afbrydelser er nødvendige
Thisted-senderen vil frem til mandag eftermiddag sende via en såkaldt "halvantenne" (dvs. med lidt reduceret styrke, der dog kun har marginal betydning for seernes oplevelse af programmerne).

Samtidig er det nødvendigt med et par kortere afbrydelser af senderen lørdag  og mandag.

Lørdag 17. oktober slukkes senderen klokken 11.00 og to-tre timer frem. Det sker for at opsætte et nødlys i toppen af masten, som ikke kan opsættes fredag pga. for megen blæst.

Mandag vil der tillige være en mindre afbrydelse på en halv time time på et tidspunkt i perioden klokken 13-16, hvorefter senderen igen sender med fuld styrke. 

 

 

 

 

 

 
------------------------------------------------


FAKTA:

DR og TV 2|DANMARK A/S har siden april 2006 sendt public service-kanalerne DR1, DR2, TV 2 og de regionale TV 2-virksomheder samt tegnsprogstolkning og DR Update som digitalt tv via DIGI-TV (www.digi-tv.dk).

Antenne-tv udgør 17-18 procent af alle 2,4 mio. danske husstande. Det estimeres, at knap en fjerdel af de danske antenne-tv-husstande allerede har skiftet til digitalt antenne-tv. De øvrige danske husstande – ca. 80 procent - modtager tv-signaler fra hhv. kabel- og satellit eller via fællesantenneanlæg og bredbånd.

Det er politisk besluttet, at Danmark slukker for det analoge tv-sendenet 31. oktober 2009, hvorefter public service tv-kanalerne samt nye kanaler fra DR og Folketinget samt nye lokale regionale tv-kanaler kun udsendes digitalt fra 1. november 2009. 

Læs mere om det analoge sluk og digitalt tv på www.omtv2.tv2.dk, på www.detnyetv-signal.dk og på www.dr.dk/digitalttv.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}