SuperTorsdag: Duel mellem Løkke og Thorning på TV 2

05. september 2011;
Af: TV 2 Kommunikation

Valgværterne Jes Dorph-Petersen og Lotte Mejlhede binder en spændende torsdag sammen, hvor de unge vælgere får en stemme – og 2 x Anders (Breinholt og Lund Madsen) runder af.

Jes Dorph-Petersen, Lotte Mejlhede og Johannes Langkilde. (Foto: Henrik Ohsten / TV 2).

Præcis en uge før danskerne går til stemmeboksen, er der SuperTorsdag på TV 2 torsdag 8. september med valgpro-grammer fra tidlig morgen til sen aften. Hele den spænden-de dag bindes sammen af valgværterne Jes Dorph-Petersen og Lotte Mejlhede, som seerne kan møde allerede fra ”Go’ morgen Danmark”-studiet åbner.

For anden gang mødes valgets to hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt, til topmøde på TV 2. Første gang de to mødtes var på udskrivelsesdagen fredag 26. august. Den næste duel sendes direkte på torsdag 8. september fra kl. 20.00, og Johannes Langkilde er vært.

Og så får de helt unge vælgere deres egen stemme og egen debat denne torsdag, når NEWS-vært Poul Erik Skammelsen inviterer til den politiske debat ”De unges stemme” på Ørestad Gymnasium fra kl. 12.40-14.00.

Her stiller de yngste MF’ere fra hvert parti op: Karsten Lauritzen (V), Marlene Harpsøe (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Maja Panduro (S), Isabella Arendt Laursen (KD), Charlotte Dyremose (K), Morten Østergaard (RV), Nanna Westerby(SF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) op, og TV 2-journalist Karen-Helene Hjort følger den livlige debat på både Facebook, twitter og tv2.dk.

”Natholdet” med Anders Breinholt er også i valghumør, og i en specialudgave kl. 22.50 får Breinholt besøg af Anders Lund Madsen.


SuperTorsdag på TV 2 indeholder også en ”Presselogen Valg Special” kl. 14.20, hvor Line Ernlund har inviteret mediefolk til debat om pressens valgdækning indtil nu, og Peter Grønborg er på plads på Københavns Universitet, når partiernes topkandidater debatterer fra kl. 15.05.

06.30: "Go’ morgen Danmark" med SuperTorsdag (værter: Jes Dorph-Petersen og Lotte Mejlhede).
12.40: SuperTorsdag – de unges stemme (valgdebat på Ørestad Gymnasium, vært: Poul Erik Skammelsen).
14.20: SuperTorsdag – Presselogen Valg Special (vært: Line Ernlund).
15.05: SuperTorsdag – kampen om stemmerne (partilederdebat på Københavns Universitet, vært: Peter Grønborg).
20.00: SuperTorsdag - Topmøde – duel mellem Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt (vært: Johannes Langkilde).
22.50: Natholdet – VALGET special – med Anders Breinholt og Anders Lund Madsen.

----------

Læs alle nyhederne om TV 2s valgdækning her.

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}