"Vild med dans" fortsætter den gode stil

06. oktober 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Sæsonrekord og knap 1,4 mio. seere til "Vild med dans",som i fredags fik statsministerbesøg.

Familietræf i "Vild med dans"-studiet: Statsministerparret Anne-Mette Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen med døtrene Christina (th.) og Maria samt svigersønnen Jesper.

"Vild med dans" fortsæt-ter med at hente høje seertal, og i fredags gav det sæsonrekord med næsten 1,4 mio. seere. Samtidig betød den høje seertilslutning, at "Vild med dans" i fredags havde det hidtil største forspring til "Talent 2008" på DR1.

"Vild med dans" blev set af 1.372.000, og samti-dig var programmet højt vurderet blandt seerne (4,1 på en skala fra 1 til 5).

"Talent 2008" blev i fredags set af 741.000, og dermed havde "Vild med dans" 631.000 flere seere. Dette forspring er næsten 50 procent større end i de to foregående uger.

"Vild med dans - afgørelsen" blev set af 1.442.000, mens "Talent 2008 - afgørelsen" blev set af 710.000. Her var seerforskellen på 732.000 i TV 2s favør også større end i ugen forinden.

"Vild med dans" havde i fredags for første gang statsministerbesøg, idet Anne-Mette Rasmussens familie var blandt publikum til underholdningsshowet. Foruden statsminister Anders Fogh Rasmussen var parrets døtre Christina og Maria og svigersønnen Jesper tilskuere til de seks forskellige jive-danse.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}