OL i Beijing blev den tredje mest sete udgave af vinter-OL

Danmarks Patrick Russell, målmand Sebastian Dahm og Markus Lauridsen fejrer sejren i mændenes playoff-kamp i Beijing 2022 mod Letland. Sejren sikrede deltagelse i onsdagens kvartfinale, som Danmark desværre tabte til ROC. (Foto: Anne-Christin Pouloulat / AFP / Ritzau Scanpix / TV 2)

Danmarks Patrick Russell, målmand Sebastian Dahm og Markus Lauridsen fejrer sejren i mændenes playoff-kamp i Beijing 2022 mod Letland. Sejren sikrede deltagelse i onsdagens kvartfinale, som Danmark desværre tabte til ROC. (Foto: Anne-Christin Pouloulat / AFP / Ritzau Scanpix / TV 2)

Opdateret 21.02.2022: Allerede efter lidt over halvdelen af vinter-OL havde danskernes sening af OL i Beijing overgået hele vinter-OL i 2018 i Pyeongchang i Sydkorea.

Det gør en kæmpestor forskel for danskernes interesse for OL, om transmissionerne sendes på nationale kanaler som DR og TV 2, eller om de sendes helt eller delvis på mindre kanaler som Discovery.

Det ser man tydeligt, når man studerer danskernes interesse for vinter-OL i 2022, som sendes på TV 2 og DR, sammenlignet med OL i Pyeongchang i 2018, der blev sendt på DR og Discovery Networks’ kanaler.

Allerede efter halvdelen af dette års vinter-OL havde danskerne i gennemsnit brugt mere tid på OL i Beijing, end de gjorde på hele vinter-OL i 2018. For fire år siden brugte hver dansker i gennemsnit 3 timer og 50 minutter på hele det sydkoreanske OL – hvoraf 92 procent af seningen foregik på DR’s kanaler.

Da OL sluttede søndag 20. februar, havde hver dansker brugt 6 timer 56 minutter på vinter-OL på TV 2s og DR’s kanaler – p.t. fordelt med 49 procent på TV 2-kanalerne og 51 procent på DR-kanalerne. Allerede lørdag 12. februar var seerforbruget på vinter-OL i Beijing højere end under hele vinter-OL i 2018 i Sydkorea.

OL i Beijing endte med at blive det tredje mest sete vinter-OL, siden seermålingerne blev igangsat i 1992 - kun overgået af legene i 2014 i Sochi i Rusland og i 1994 i norske Lillehammer, hvor tidsforskellen var mindre.

Ukaleq Slettemark fra Nuuk repræsenterede Danmark i flere skiskydningskonkurrencer, som TV 2 har sendt live under vinter-OL. (Arkivfoto: Antonio Bat / EPA / Ritzau Scanpix / TV 2)

Ukaleq Slettemark fra Nuuk repræsenterede Danmark i flere skiskydningskonkurrencer, som TV 2 har sendt live under vinter-OL. (Arkivfoto: Antonio Bat / EPA / Ritzau Scanpix / TV 2)

En fuld dækning med transmissioner, sammendrag og magasiner

Den fine interesse for vinter-OL – trods syv timers tidsforskel til Beijing – skyldes ikke alene, at OL sendes på de nationale kanaler TV 2 og DR. Interessen har givetvis også sammenhæng med det rekordstore danske deltagerantal – i alt flere end 60 danske atleter – ved OL i 2022.

Kristian Hyldgaard, der er kanalchef for TV 2 SPORT og TV 2 SPORT X og overordnet ansvarlig for TV 2s vinter-OL-dækning, siger:

- Vi har stærkt fokus på at levere en helhedsdækning af vinter-OL på både tv og streaming – en fuld dækning og maksimal udnyttelse af vores rettigheder. Derfor bringer TV 2s kanaler og TV 2 PLAY både masser af livetransmissioner, catch up-visninger, sammendrag samt nyhedsoverblik og OL-magasiner – om morgenen, formiddagen, eftermiddagen og i primetime med dygtige værter og eksperter. Det er for os den rigtige måde at dække et OL med stor tidsforskel.

- Jeg er meget tilfreds med og stolt over det høje niveau, vi har i TV 2s kommentering af OL-disciplinerne. Samtidig oplever vi en meget flot seerinteresse for en af de discipliner, vi prioriterer højt under OL og i den daglige dækning af vintersport, nemlig skiskydning, siger Kristian Hyldgaard.

Mandag 7. februar sendte TV 2 skiskydning live samtidig med live-kvindeishockey med dansk deltagelse på DR1. I den direkte OL-duel havde skiskydningen flere end dobbelt så mange seere som ishockeykampen.

Alle de godt 20 mest sete programmer om vinter-OL i Beijing blev sendt på TV 2. Det drejer sig især om TV 2s OL-magasinprogrammer i primetime og i den tidlige aftenflade samt TV 2s transmissioner af ishockey og skiskydning.

Følg vinter-OL på TV 2 PLAY her

---------

Kilde: 2022-tal: Nielsen Danmarks seerundersøgelse / 1994-2018-tal: Seerundersøgelsen i Danmark v/ Kantar

Camilla Martin og Thomas Bilde er to af værterne, når TV 2 sender update- og magasinprogrammer om OL i Beijing. (Foto: Peter Leth-Larsen / TV 2)

Camilla Martin og Thomas Bilde er to af værterne, når TV 2 sender update- og magasinprogrammer om OL i Beijing. (Foto: Peter Leth-Larsen / TV 2)

Billede {0} af {1}