Otte TV 2-værter nomineret til TV-Guld

29. april 2013;
Af: TV 2 Kommunikation

Fredag 3. maj bliver det afsløret, hvem Billed-Bladets læsere har kåret til Danmarks bedste og mest populære tv-værter i 2012.

Mikkel Beha Erichsen fik sidste år TV-Guld-prisen af Billed-Bladets læsere som Danmarks bedste mandlige tv-vært. Han er nomineret igen ved uddelingen af dette års pris, som finder sted fredag 3. maj.

Når den danske tv-branche mødes til uddelingen af Billed-Bladets TV-Guld, er både Danmarks største tv-pris, tre værtspriser og en pris for bedste tv-program i spil. Otte af TV 2s værter er med i opløbet, hvor vinderne findes af Billed-Bladets læsere.

Blandt de nominerede til årets værtspriser er både velkendte og erfarne ansigter som Louise Wolff, Michèle Bellaiche, Johannes Langkilde og Mikkel Beha Erichsen, mens Eva Harlou, Ibi Støving og Peter Ingemann er nye kandidater.

De nominerede
Årets mandlige tv-vært:
Frank Erichsen (DR), Johannes Langkilde (TV 2), Mikkel Beha Erichsen (TV 2), Morten Ankerdal (TV 2), Peter Ingemann (DR).

Årets kvindelige tv-vært: Eva Harlou (DR), Ibi Støving (TV 2), Lisbeth Østergaard (TV 2), Louise Wolff (DR), Michèle Bellaiche (TV 2).

Årets stjerneskud: Mikkel Kryger (TV 2), Nadia Filt (TV 2), Thomas Skov Gaardsvig (DR).

Årets tv-program: ”Bonderøven” (DR), ”BS og Outsiderne” (TV 2), ”Forbrydelsen” (DR), ”Høflighed på 100 dage” (DR), ”Vild med dans” (TV 2).

Som tidligere omtalt er de nominerede til Billed-Bladets TV-Guld for bedste tv-dokumentar i 2012 ”Adoptionens pris” (TV 2), ”Hvorfor fattigdom? Kvinder med power” (DR2), ”Min barndom i helvede” (DR1), ”Pigen der ikke ville dø” (DR1) og ”Putins Kys” (DR1).

 

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}