Nyt forbruger-tv: ’Bli’r du plukket?’

I premieren på TV 2s nye forbrugerprogram går vært Michèle Bellaiche tæt på rejsebranchen. (Foto: Nordisk Film TV / TV 2)

I premieren på TV 2s nye forbrugerprogram går vært Michèle Bellaiche tæt på rejsebranchen. (Foto: Nordisk Film TV / TV 2)

25. februar 2015;
Af: TV 2 Kommunikation

Nyt forbrugerprogram med Michèle Bellaiche har premiere 4. marts på TV 2.

I en række nye forbrugerprogrammer, der har premiere på TV 2 onsdag 4. marts kl. 21.25, går værten Michèle Bellaiche tæt på forskellige brancher og stiller spørgsmålet ’Bli’r du plukket?’

Og i premiereprogrammet stiller TV 2-værten netop spørgsmålet i forhold til rejse- og flybranchen, for spørgsmålet er, om du bli'r plukket, når du bestiller din rejse.

Michèle Bellaiche vil bl.a. vide, om selskabernes hjemmesider bruger vores digitale fodspor til at skrue op for prisen, når vi booker flyrejser. Landets førende rådgivere giver også tips til, hvordan du kan presse prisen ned hos rejsebureauerne, og hvor billigt du kan gøre det, hvis du arrangerer rejsen selv.

Du kan også se programmet på TV 2 PLAY.

Billede {0} af {1}