Ny souschef på TV 2 NEWS

Fra 1. januar 2019 afløser Heidi Guldager Thomas Gadsbølle som souschef på TV 2 NEWS. (Foto: TV 2)

Fra 1. januar 2019 afløser Heidi Guldager Thomas Gadsbølle som souschef på TV 2 NEWS. (Foto: TV 2)

20. november 2018;
Af: TV 2 Kommunikation

Nyhedscenter- og eventredaktør Heidi Guldager afløser Thomas Gadsbølle, der fortsætter i NEWS-ledelsen, men stopper som souschef for igen at komme tættere på den daglige journalistik.

Med virkning fra 1. januar 2019 ændrer TV 2 NEWS på et par af kanalens chefposter, og i den forbindelse får TV 2 NEWS ny souschef. Det bliver den 37-årige Nyhedscenter- og eventredaktør Heidi Guldager Klindt, der hermed overtager den vigtige post som ansvarlig for NEWS’ daglige linje og drift.

- På TV 2 NEWS kender vi Heidi Guldager som en stærk og kompetent redaktør, og jeg er meget glad for fremover at have Heidi ved min side som chef for NEWS-redaktører, on-air-redaktører og grafikreportere. NEWS har været inde i en rivende udvikling de seneste to år, og det skal selvfølgelig fortsætte. Vi skal sikre, at vores journalistiske kvalitet er i top hele vejen, og det kan vi gøre med det stærke hold af medarbejdere, redaktører og chefer, der fra nytår skal arbejdede sammen om Danmark bedste nyhedskanal, siger chefredaktør Ulla Pors Nielsen, TV 2 NEWS.

Heidi Guldager har siden 2007 været ansat på TV 2s nyhedsredaktion, hvor hun har arbejdet som reporter, planlægningsredaktør og – siden oktober 2015 – som redaktionschef.

Thomas Gadsbølle fortsætter i NEWS-ledelsen
Hun afløser på souschefposten Thomas Gadsbølle Larsen, der efter en stor indsats som souschef på NEWS ønsker igen at komme tættere på den daglige journalistik. Derfor bliver Thomas Gadsbølle fra nytår redaktionschef, ledende redaktør på NEWS og medlem af NEWS-ledelsen. Han også have redaktørvagter på NEWS, samtidig med at han vil arbejde med redaktionelle projekter.

Billede {0} af {1}