Håndboldkvinder er seermagneter

18. december 2013;
Af: TV 2 Kommunikation

Danskerne bruger endnu mere tid på den igangværende VM-slutrunde end på EM i 2012 og VM i 2011.

Line Jørgensen er en af de landsholdsspillere, som er blevet særdeles populære hos tv-seerne. (Foto: Jan Christensen / TV 2)

De danske tv-seere har i høj grad taget det kvindelige håndboldlandshold til sig og følger den igangværende VM-slutrunde i endnu højere grad end både sidste års EM og VM-turneringen i 2011.

Det viser Gallups seermålinger efter Danmarks første seks kampe og efter ti dages VM-slutrunde.

Danmarks seks kampe - tre på TV 2 og tre på DR1 - er p.t. set af mellem 1,0 og 1,4 mio. seere. Den foreløbige topscorer er Danmarks ottendedelsfinale mod Montenegro søndag aften på TV 2, som havde 1.405.000 seere i gennemsnit.

Efter de seks kampe har hver dansker i gennemsnit brugt tre timer på at se VM-håndbold og VM-studieprogrammer på tv. Det er cirka 20 minutter mere pr. dansker end ved VM 2011 og cirka 35 minutter mere end efter lige så mange danske kampe ved EM-slutrunden i 2012.

Til og med weekendens VM-dækning ligger 57 procent af seerforbruget på TV 2-kanalerne – især på TV 2, men også på Zulu og NEWS. 39 procent ligger på DR1, mens fire procent af seerforbruget ligger på TV3 SPORT-kanalerne.

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}