Endnu mere ”Danmark ifølge Bubber” på TV 2

17. august 2011;
Af: TV 2 Kommunikation

Uge 34 byder på et hav af spændende, bizarre, sjove og underholdende sæsonpremierer på TV 2. Ugens sidste sæsonpremiere er ”Danmark ifølge Bubber”.

En ny sæson af "Danmark ifølge Bubber" har premiere på TV 2 torsdag 25. august. (Foto: Stig Bomholt/TV 2)


Uge 34 er en af de helt store uger for sæsonpremierer på TV 2, så når Bubber torsdag 25. august igen toner frem på danskernes skærm i ”Danmark ifølge Bubber”, så er det oven på en lang og mangfoldig premiereuge.

I de næste otte dage - fra torsdag 18. august til torsdag 25. august - er der 10 sæsonpremierer på TV 2 - og hertil kommer "Store boligdrømme, der havde premiere i sidste uge.

Næste sæsonpremiere er i morgen, torsdag, hvor en ny sæson af reportageprogrammet "CPH - Lufthavnen", der følger medarbejdere og passagerer i Københavns Lufthavn, er på skærmen klokken 21.25.

Blandt de nye premierer er også tirsdagens "Toppen af poppen", der nu sendes i den bedste sendetid.

Anne-Katrine Bondo og Niels Brinch, værter på TV 2s kriminalmagasin, Station 2. (Foto: Miklos Szabo/TV 2)

Alvor og sjov
Mandag 22. august skyder Anne-Katrine Bondo og Niels Brinch endnu en sæson af ”Station 2” i gang. Det populære kriminalmagasin efterfølges af ”Station 2 Efterlyst”, hvor Trine Panum Kjeldsen igen sender direkte fra Danmarks brændpunkter og omtaler nye og aktuelle kriminalsager.

Senere mandag aften sendes det første af en ny række programmer af den britiske dokumentarserie ”Krop umulig”. De første fire afsnit sendes mandag-torsdag i uge 34 og handler om fedme.

Tirsdag 23. august er der premiere på "Toppen af poppen" i den bedste sendetid, og herefter begynder en ny sæson af reportageseriem ”Alarm 112”, om hverdagens helte – læger, sygeplejesker og reddere - der redder liv.

Onsdag 24. august er Pelle Hvenegaard igen i front for en ny omgang ”Dagens mand”, som også denne gang byder på mange forskellige specials.

Umiddelbart inden det underholdende datingshow blænder TV 2 op for en ny sæson af successerien ”Desperate Housewives”. HVis man gerne vil se eller gense den seneste TV 2-sæson af "Desperate Housewives", kan det lade sig gøre lørdag 20. august og søndag 21. august i dagtimerne.

Torsdag 25. august vender også "Operation X" tilbage - mere om dette program i næste uges TV 2|Medienyt.

Marcia Cross (tv) som Bree, Vanessa Williams som Renee, Felicity Huffman som Lynette, Eva Longoria som Gabrielle og Teri Hatcher som Susan i den amerikanske dramaserie "Desperate Housewives". (Foto: TV 2)

Teenagedruk, Sandholmlejren og mongoler
Toppen af kransekagen er en helt ny sæson af "Danmark ifølge Bubber", som har premiere torsdag 25. august i den bedste sendetid. Med sin venlige og nysgerrige tilgang tager Bubber igen fat på flere forskellige samfundsrelevante og etiske emner.

I det første program har Bubber, der ikke har rørt alkohol i 30 år, besluttet sig for at gå på druk med de unge og finde ud af, hvorfor de drikker, hvad der sker, når de fester, og hvilke følger det kan have.

- Følelsen af at skulle gøre noget grænseoverskridende er altid den samme. Jeg er et kontrolmenneske og brød mig ikke om at skulle drikke mig fuld. Jeg nåede at drikke omkring 20 genstande, men kunne på ingen måde følge med de unge, siger Bubber, der hverken fik smag for de våde varer eller tømmermænd dagen derpå.

I det første program af den nye sæson af "Danmark ifølge Bubber" har Bubber besluttet sig for at gå på druk med de unge og finde ud af, hvorfor de drikker. (Foto: Stig Bomholt/TV 2)

Bubber er glad for den nye sæson, der også tager fat på flere alvorlige emner, der lægger op til debat. I et program er Bubber fx hjælpearbejder via Røde Kors i Sandholmlejren.

Sæsonen slutter 6. oktober med programmet "Død over mongolerne", der handler om en gruppe i samfundet, som nærmest kan udryddes, fordi det er tilladt at få en abort, hvis man venter et barn med Downs syndrom. 

---------------------------

Sæsonpremierer:

Torsdag 18. august:
"CPH - Lufthavnen" kl. 21.25

Mandag 22. august:
”Station 2” kl. 20.50
”Station 2 Efterlyst” kl. 21.40
”Krop umulig” kl. 22.30

Tirsdag 23. august:
"Toppen af poppen" kl. 20.00 og kl. 20.55
”Alarm 112” kl. 21.25

Onsdag 24. august:
”Desperate Housewives” kl. 20.35
”Dagens mand” kl. 21.25

Torsdag 25. august:
"Operation X" kl. 20.00
”Danmark ifølge Bubber” kl. 20.50

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}