EM-slutrunden er mere set end VM for to år siden

18. juni 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

EM-slutrunden har flotte seertal. Flottere end VM-slutrunden i Tyskland i 2006, hvor Danmark heller ikke var med. Mandagens kamp mellem Tyskland og Østrig er med 909.000 seere den mest sete indtil nu.

Tyskerne kunne juble efter Michael Ballacks forløsende scoring - det samme kan TV 2 over EM-seertallene.

De første ti dage af EM-slutrunden er fær-digspillet. Ti dage med en god blanding af overraskelser og forventede udfald, men også ti dage med rigtig flotte seertal til TV 2, der er alene om at sende EM-kampene.

Sammenligner man med de ti første dage fra den seneste fodboldslutrunde - VM i Tyskland for to år siden, hvor Danmark heller ikke var med - er der fremgang at spore.

Under VM i 2006 blev kampene på TV 2 og DR1 de første ti dage i gennemsnit set af 539.000 danskere - det tal er under den igangværende EM-slutrunde steget til 637.000.

Kigger man udelukkende på kampene i prime time (mellem 20 og 22), blev VM-kampene i snit set af 651.000 danskere, mens EM-kampene indtil nu er blevet fulgt af gennemsnitligt 740.000 seere. 

Den mest sete kamp under EM er mandagens afgørende naboopgør mellem Tyskland og Østrig, som blev set af 909.000 danskere.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}