Brugertal for april 2008

18. juni 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Dr.dk måtte afgive førstepladsen til krak.dk. Tv2.dk fastholdt tredjepladsen, men pustes i nakken af msn.dk.

NYHEDERNE på tv2.dk var medvirkende til at sikre TV 2s hjemmeside tredjepladsen på FDIM-listen i april 2008.

De nye brugertal fra FDIM for april 2008 viser, at dr.dk må afgive førstepladsen til krak.dk efter at have ligget i toppen af listen siden august 2007.

Krak.dk oplevede en fremgang på fem procent i forhold til marts 2008, og da dr.dk samtidig gik gik syv procent tilbage, overtog krak.dk førstepladsen med 1.855.635 brugere.

Tv2.dk bibeholder tredjepladsen trods en tilbagegang på fire procent, men pustes nu alvorligt i nakken af msn.dk, der fortsætter med at sætte besøgsrekord måned efter måned.

April bød på nogle tekniske problemer på TV 2s site, som blandt andet gik ud over spil- og blogsites. Det har uden tvivl kostet noget trafik på både spil-sitet og blog-sitet - men også på andre dele af tv2.dk.

Alligevel kunne nyhederne.tv2.dk notere sig årets næstbedste uge i uge 17, hvor sitet opnåede 365.326 brugere. Dette var blandt andet som følge af ligfundet i Københavns havn af gymnasieeleven Jakob. En sag, som nyhederne.tv2.dk og krimi.tv2.dk fulgte dag for dag.

Brugertal for april 2008 Nr. Site Brugere + / - Sidevisn. Besøg 1. krak.dk 1.855.635 + 5 pct. 52.689.580 8.607.258 2. dr.dk 1.765.878 - 7 pct. 88.496.227 14.692.907 3. tv2.dk 1.441.517 - 4 pct. 127.490.751 16.727.560 4. msn.dk 1.437.943 + 2 pct. 88.496.227 28.815.557 5. ekstrabladet.dk 1.255.892 - 1 pct. 102.238.600 23.581.559 6. degulesider.dk 1.251.543 + 5 pct. 24.778.485 5.352.895 7. eniro.dk 1.218.006 + 0 pct. 47.704.354 11.962.677 8. dba.dk 1.051.157 + 7 pct. 109.978.992 6.441.548 9. dmi.dk 1.026.325 - 8 pct. 37.830.568 9.696.495 10. bt.dk 826.082 + 6 pct. 46.907.726 11.135.284 11. rejseplanen.dk 784.554 - 1 pct. 10.738.416 2.282.509 12. jubii.dk 781.998 + 1 pct. 92.628.866 9.819.177 13. tdconline.dk 686.682 - 6 pct. 59.174.583 9.201.773 14. politiken.dk 638.748 - 1 pct. 26.520.828 7.664.717 15. jp.dk 573.614 - 1 pct. 22.726.298 7.212.978

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}