En fortælling om heltene bag opklaringen

Søren Malling spiller drabschef Jens Møller i ’Efterforskningen’. (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)

Søren Malling spiller drabschef Jens Møller i ’Efterforskningen’. (Foto: Henrik Ohsten / TV 2)

TV 2s nye dramaserie 'Efterforskningen' følger politiets otte måneder lange og intense opklaringsarbejde.

Alle kender ubådssagen, men kun få kender til det store og intense arbejde, der førte til opklaringen af sagen.

Dén historie bliver nu forløst og fortalt i en autentisk, nervepirrende og rørende serie om det udfordrende og afgørende arbejde, som politibetjente, dykkere, svenske lighunde, havforskere og frivillige gjorde for at opklare drabet på den svenske journalist Kim Wall. Om hvor stort og kompliceret et arbejde anklagemyndigheden efterfølgende gjorde for at få gerningsmanden dømt.

Otte måneders intenst politiarbejde

I TV 2s nye dramaserie 'Efterforskningen', der har premiere mandag 28. september, kommer vi helt tæt på drabschef Jens Møller, hans hold af dedikerede politifolk, dykkere og mange flere, i deres utrættelige arbejde med efterforskningen af det, der blev danmarkshistorien mest omtalte drabssag.

I seks afsnit følger vi de mere end otte måneders intense politiarbejde, og i særdeleshed Jens Møllers metodiske opklaring. Vi kommer også helt på det usædvanlige og rørende venskab, der opstod mellem Jens Møller og forældrene Joachim og Ingrid Wall.

I rollen som Jens Møller ses Søren Malling, mens Pilou Asbæk spiller specialanklager Jakob Buch-Jepsen. Joachim og Ingrid Wall spilles af Rolf Lassgård og Pernille August, og desuden medvirker blandt andre Laura Christensen, Henrik Birch, Hans Henrik Clemensen, Dulfi Al-Jabouri og Anders Juul.

Pilou Asbæk i rollen som specialanklager Jakob Buch-Jepsen i ’Efterforskningen’. (Foto: Per Arnesen/TV 2)

Pilou Asbæk i rollen som specialanklager Jakob Buch-Jepsen i ’Efterforskningen’. (Foto: Per Arnesen/TV 2)

Et stort ansvar

Serien er blevet til i nært samarbejde med Ingrid og Joachim Wall, drabschef Jens Møller og specialanklager Jakob Buch-Jepsen:

- Der følger et stort ansvar med at fortælle historier, der baserer sig på voldsomme begivenheder fra den virkelige verden. Og i skabelsen af denne serie, der netop bygger på virkelige begivenheder og virkelige menneskers liv, hverken kunne eller ville jeg stå alene. Derfor har mit samarbejde med drabschef Jens Møller, specialanklager Jakob Buch-Jepsen og Ingrid og Joachim Wall været af største betydning. Uden dem ingen serie. Uden deres indsigt, stædighed og styrke ingen historie at fortælle, siger Tobias Lindholm, der har både skrevet og instrueret serien.

Tobias Lindholm har tidligere lavet værker, som er baseret på virkelige begivenheder, nemlig 'R', 'Kapringen' og 'Krigen'.

Der følger et stort ansvar med at fortælle historier, der baserer sig på voldsomme begivenheder fra den virkelige verden. Og i skabelsen af denne serie, der netop bygger på virkelige begivenheder og virkelige menneskers liv, hverken kunne eller ville jeg stå alene. Tobias Lindholm

En historie om mennesker, der investerer sig selv

Katrine Vogelsang, TV 2s fiktionschef, forklarer, hvorfor det er en vigtig historie at fortælle for en public servicestation som TV 2:

- Det er en dramaserie om dem, der på samfundets vegne træder til, når det værst tænkelige sker. Seriens persongalleri er de mennesker, der - på vegne af os alle sammen - investerer sig selv for sandheden, for retfærdigheden og for fællesskabet. Det, synes vi, er både en interessant og væsentlig historie at fortælle.

'Efterforskningen', der er på seks afsnit, har premiere på TV 2 og TV 2 PLAY mandag 28. september.

Læs mere om serien her
Premiere på TV 2s nye tv-serie 'Efterforskningen'
Stærkt cast til TV 2 nye fiktionsserie 'Efterforskningen'​

Seneste nyt

21. oktober 2020

TV 2 og Nordisk Film i samarbejde: Mere dansk børneindhold på PLAY

Link til TV 2 og Nordisk Film i samarbejde: Mere dansk børneindhold på PLAY
21. oktober 2020

’Partiernes skjulte overgreb’ - dokumentarserie i tre afsnit

Link til ’Partiernes skjulte overgreb’ - dokumentarserie i tre afsnit
21. oktober 2020

'Sygeplejeskolen' er tilbage 1. november

Link til 'Sygeplejeskolen' er tilbage 1. november

Billede {0} af {1}