Anette Rømer stopper på TV 2 til sommer – Sune Roland overtager ledelsen af Programindkøb

Anette Rømer stopper til sommer på TV 2, og Sune Roland overtager ledelsen af Programindkøb, som bliver en del af TV 2 PLAY Indhold. (Fotos: Michael Langhoff / TV 2)

Anette Rømer stopper til sommer på TV 2, og Sune Roland overtager ledelsen af Programindkøb, som bliver en del af TV 2 PLAY Indhold. (Fotos: Michael Langhoff / TV 2)

En TV 2-legende takker af, når Anette Rømer stopper på TV 2 i sommeren 2020. Sune Roland overtager ledelsen af Acquisitions & Formats og fortsætter som chef for PLAY Indhold. Fiktionsområdet får sin egen enhed med Katrine Vogelsang som chef.

Efter en imponerende karriere på TV 2, der strækker sig over mere end tre årtier, har Anette Rømer valgt at takke af som Head of Acquisitions & Formats og stoppe på TV 2 pr. 30. juni 2020. Sune Roland, der er chef for TV 2 PLAY Indhold og TV 2 ZULU overtager fra sommeren ledelsen af afdelingen.

- Anette Rømer har med sine godt 32 år på TV 2 sat et kæmpe aftryk på hele TV 2s sendeflade, og den respekt, Anette nyder på både internationalt og nationalt plan, er uden sidestykke. Senest er hendes indsats kronet på Copenhagen TV Festival med hædersprisen ’Årets Otto’, som er den største anerkendelse, man kan få fra den danske tv-branche, siger Sune Roland, indholdschef for TV 2 PLAY og TV 2 ZULU.

Anette Rømer har arbejdet for TV 2 i godt 32 år.

Et af de bedste og mest respekterede indkøbsteams
Sune Roland og Anette Rømer vil sammen planlægge en smidig overlevering af afdelingen, der udgøres af et særdeles velfungerende team.

- I det sidste årti har jeg været heldig at stå i spidsen for et af de bedste og mest respekterede indkøbsteams i branchen. Jeg er overordentligt glad for den kommende løsning med Sune Roland i front. Med det stærkt øgede fokus på TV 2 PLAY og på tættere relationer til de yngre seere og brugere er det oplagt at samle PLAY, ZULU og Programindkøb til én enhed, siger Anette Rømer og fortsætter:

- Det har været både en ære og et privilegium at være en del af TV 2s rejse helt fra begyndelsen, og at efterlade mediekoncernen i en så stærk position fylder mig med enorm stolthed og respekt for alle mine kolleger.

- Branchen har ændret sig drastisk i de seneste årtier på grund af ny teknologi, internationale giganter og ændrede seervaner, og den udvikling vil jeg fortsat følge i de kommende år, siger Anette Rømer.

Øget fokus på partnerskaber
PLAY Indhold omfatter nu ZULU, PLAY og Programindkøb. PLAY Indhold og Sune Roland kommer i stigende grad til – sammen med PLAY Kommerciel – at have fokus på partnerskaber samt indkøb, der kan bidrage til at drive TV 2 PLAY-acceleration.

- Desuden fortsætter redaktørholdet på ZULU og PLAY som i dag, hvor vi sammen skal levere på særligt to centrale styrkepositioner, der har afgørende vigtighed for TV 2 PLAY, nemlig reality og comedy, siger Sune Roland.

(Foto: Michael Langhoff / TV 2 )

Selvstændig enhed på fiktionsområdet

Samtidig med at PLAY Indhold med Sune Roland i spidsen nu også omfatter Programindkøb, bliver TV 2 Fiktion til gengæld en selvstændig enhed under fiktionschef Katrine Vogelsangs ledelse og med reference til TV 2s programdirektør, Lotte Lindegaard.

- Fiktion er et kernestrategisk fokusområde for hele TV 2, der kræver tæt samarbejde hele vejen rundt, og derfor vil Katrine Vogelsang fremadrettet referere til programdirektør Lotte Lindegaard. Den eksisterende fiktionsstyregruppe fortsætter som i dag og bliver det centrale omdrejningspunkt og beslutningsforum for samarbejdet mellem fiktion, kanaler og brands, siger Sune Roland.

Seneste nyt

Anna (Molly Egelind).
03. juli 2020

TV 2-sommeren står (også) i fiktionens tegn

Link til TV 2-sommeren står (også) i fiktionens tegn
André Babikian som Flemming Torp, Laura Drasbæk som Marianne Sommerdahl og Peter Mygind som Dan Sommerdahl.
03. juli 2020

'Sommerdahl' er tilbage i Helsingør

Link til 'Sommerdahl' er tilbage i Helsingør
03. juli 2020

YouSee-kunder kan nu vælge TV 2 PLAY i Bland Selv

Link til YouSee-kunder kan nu vælge TV 2 PLAY i Bland Selv

Billede {0} af {1}