Udkant med kant: ’Landsbyen, der ikke ville dø’

22. oktober 2014;
Af: TV 2 Kommunikation

Ny programserie på TV 2 portrætterer et samfund, hvor ukuelige borgere tror på fællesskab og sammenhold.

Indbyggerne i den lille by Ørsted sætter sig for ville redde deres by fra landsbydøden. (Fotos: TV 2)

Mandag 27. oktober siger TV 2 velkommen til den lille by Ørsted i ”udkantsdanmark”. Det sker i den nye programserie 'Landsbyen, der ikke ville dø', der giver et kærligt portræt af et mikrosamfund på Norddjursland, hvor ukuelige borgere tror på, at fællesskab og sammenhold kan redde deres by fra landsbydøden. 

Byens kro sættes til salg
Udtrykket ”udkantsdanmark” anvendes ofte om et sted i forfald, som flere og flere flytter fra. I den lille landsby Ørsted har en gruppe dedikerede borgere imidlertid besluttet at sætte hælene i og gøre noget ved udviklingen. Da byens kro bliver sat til salg efter lang tids svigtende omsætning, går ildsjælen Dag Christensen og flere andre indbyggere i gang med at forsøge at redde kroen.

Med flid og masser af snak lykkes det dem at få 471 af Ørsteds 1457 borgere til at købe aktier i Kroens Venner, og det rejser mirakuløst næsten 1,5 millioner kroner. Og det er nok, så de sammen kan købe Ørsted Kro. Fulde af begejstring sætter de kroen i stand, men så opstår problemerne, for de mangler en forpagter til at drive kroen. Hvem kan og vil klare jobbet med at gøre kroen til en blomstrende forretning, der kan skabe både tilstrækkelig omsætning - og masser af fælleskab i deres hensygnende by?

Almindelige, men alligevel ualmindelige danskere
I 'Landsbyen, der ikke ville dø' møder vi en lille del af Danmark, som meget sjældent finder vej til danskernes tv-skærme. Vi oplever bl.a. byen gennem den lokale frisør Elsebeth, som snakker med sine kunder om stort og småt, vi møder Peter Arne og Kim, der løser verdens gang fra bænken med en bajer i hånden, og der er Vilhelm på 87 år, som synes, der var mere fællesskab i gamle dage. Som kontrast er der byens unge, der drømmer sig væk fra Ørsted - uanset hvor meget sammenhold kroen kan være midtpunkt for.

I løbet af serien møder vi også den teaterentusiastiske Lone, som vil genåbne kroens gamle scene og danne en amatørteaterforening. Hun slår sig sammen tilflytteren Jens, som har sit eget kristne enmandsteater.

Samtidig er der de udviklingshæmmede fra aktivitetscentret Skovly, som også giver en hånd med på kroen. Og murerarbejdsmanden Lars Pedersen, som stiller op til byrådet. Og mange andre helt almindelige, men alligevel ualmindelige danskere på Norddjursland. 

Frisør Elsebeth i 'Landsbyen, der ikke ville dø'.

Rygning forbudt på den nye kro
Og kroen? Det er ikke alle i Ørsted, der er lige begejstrede for, at den nu ejes af en gruppe borgere. Før i tiden fungerede krostuen nemlig som samlingssted for de af Ørsteds mænd, som godt kunne lide at få sig en øl, et slag billard og ikke mindst en smøg.

Men efter at byens bedsteborgere har overtaget kroen, har den ikke åbent til hverdag - og endnu værre: Man må ikke ryge indenfor. Derfor er de gamle stamkunder nu henvist til byens værtshus "Den sjove bodega" eller bænken på Ørsteds centrale torv. 

Vil det lykkes de ukuelige borgere at få vendt udviklingen? Vil det lykkes at få kroen gjort til centrum for fællesskab og sammenhold? Vil det overhovedet lykkes at finde en forpagter? Det kan du se i det hyggelige og nære danmarksportræt 'Landsbyen, der ikke ville dø' på TV 2.

 

 

 

 

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}