Hvor mange gange om ugen har danske par sex?

04. september 2013;
Af: TV 2 Kommunikation

I en helt ny TV 2-serie afslører moderne danske par sandheden om deres parforhold.

Gert og Laila er et af danske par, der fortæller, hvordan det går med kærligheden. (Foto: TV 2)

Onsdag 11. september er der premiere på det første af 12 nye programmer med titlen "Sandheden om parforholdet", og her afslører moderne danske par sandheden om deres forhold.

Sammenholdt med en spørgeskemaundersøgelse løfter parrene sløret for, hvor mange gange om ugen de har sex, hvem der bestemmer mest, og om de virkelig har lyst til at blive gamle sammen.

Kort sagt bliver alt vendt, drejet og afsløret i den nye varme og vittige dokumentarserie, der ser på kærligheden i dag.

Jan og Louise i "Sandheden om parforholdet". (Foto: Frej Schmedes / TV 2).

I første afsnit handler det om op- og nedture i samlivet - og om resultatet af en landsdækkende undersøgelse. Hvad var det første, parrene bemærkede ved hinanden? Pruttes der frejdigt i de små hjem, eller holdes der mere på formerne?

Se med og bliv klogere på det danske parforhold anno 2013.

 

 

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}