9/11 – 11 år efter

04. september 2012;
Af: TV 2 Kommunikation

11 år efter terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001 giver TV 2 et tilbageblik på øjenvidneberetninger og øjeblikke fra frontlinjen på den skæbnesvangre dag.

New Yorks brandmænd beretter om den skæbnesvangre dag 11. september 2001.


Det startede som en almindelig tirsdag og endte med en dag, vi aldrig glemmer. 11. september 2001 var dagen, hvor det utænkelige skete. Terroren blev en realitet midt i New Yorks gader, og flere tusinde mennesker mistede livet.

11 år efter terrorangrebet vises dokumentaren ”11. september - Med brandmændenes øjne” for første gang på dansk tv. I dokumentaren taler New Yorks heltemodige brandmænd hudløst og ærligt ud om deres oplevelser 11. september.

Brandmændene taler hudløst ærligt ud om deres oplevelser 11. september.


Den stærke dokumentar viser de brandmænd, der modtog national heltestatus, da de med livet som indsats kæmpede for at redde mennesker ud af World Trade Centers brændende tårne.

Indsatsen har givet brandmændene ar på krop og sjæl, og nogle af de overlevende brandmænd fortæller i denne dokumentar om den pris, de har betalt for deres heltestatus og om tabet af nære kolleger og venner.

Donald Rumsfeld var USAs forsvarsminister 11. september 2001.


Menneskene bag de store beslutninger
Efter dokumentaren om New Yorks brandmænd følger den gribende dokumentar ”11. september – På randen af kaos”, der følger menneskene bag de store beslutninger, der skulle træffes netop denne dag.

Dokumentaren følger blandt andre daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld, forhenværende udenrigsminister Condoleezza Rice, jagerpiloter og andre amerikanere, der befandt sig i World Trade Center.

”11. september - Med brandmændenes øjne” vises på TV 2 tirsdag 11. september kl. 22.30. Dokumentaren er uegnet for børn. ”11. september – På randen af kaos” vises på TV 2 samme dag kl. 23.30.

 

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}