Jason Watt kæmper videre

13. januar 2011;
Af: TV 2 Kommunikation

Dokumentar følger Jason Watt før og under den operation, som dog ikke fjernede hans fantomsmerter.

Jason Watt på operationsbordet i forbindelse med den operation, som ikke fjernede fantomsmerterne i hans fødder.


Selv om Jason Watt før jul gennemgik en stor operation i ryggen, slap han ikke af med de voldsomme fantomsmerter i fødderne, som har plaget ham hver eneste dag, siden han for mere end ti år siden brækkede ryggen ved en motorcykelulykke.

I programmet "Jason Watt - smilet bag smerten" onsdag 12. januar fulgte TV 2 racerkøreren før og under den store operation. I tirsdagens udgave af "Go' aften Danmark" afslørede Jason Watt, at operationen desværre ikke havde fjernet hans smerter.

På forhånd havde lægerne tilkendegivet, at der var 50 procents chance for, at operationen ville fjerne eller reducere fantomsmerterne, der er så slemme, at Jason Watt med jævne mellemrum har tænkt på selvmord.

Jason Watt kæmper videre
Men Jason Watt har besluttet at kæmpe videre efter den resultatløse operation i ryggen. Næste mulighed for at komme af med de voldsomme smerter er en speciel hjerneoperation, som Jason Watt tidligere er blevet præsenteret for i England.

Denne operation kan sandsynligvis fjerne hans smerter, men operationen er ikke uden risiko. 1 ud af 1000 dør, og patienten risikerer også at få en hjerneblødning.

- Men jeg har faktisk besluttet mig for, at denne operation er næste skridt, sagde Jason Watt tirsdag i "Go' aften Danmark".

---------------------------- 

Se trailer for "Jason Watt - smerten bag smilet" her.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}