Jorden rundt med Galathea 3

06. juli 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Tre onsdage fra 14. juli kan seerne sejle ud med Galathea 3-ekspeditionen.

På Galapagos-øerne kommer kronprins Frederik ombord på ekspeditionsskibet. (Foto: STV / TV 2)


Fra 14. juli kan seerne tage med TV 2 ombord på Galathea 3-ekspeditionen, som i 2006 drog ud på Danmarkshistoriens største havforskningsekspedition.

På den første del af ekspeditionen møder vi både isbjerge ved Grønland og tropesol ved Ækvator, og forskerne forsøger at fange havskildpadder ud for Afrikas kyst. Men de store dyr er ikke lige til at få fat i på det enorme hav.

I anden del sejler vi fra Sydafrika i en brølende storm. Det er ved at være den sidste rejse for skibets kaptajn, men inden ekspeditionsskibet Vædderen når frem til Australien og en udskiftning af besætningen, skal der fanges ekstremt giftige havslanger i Det indiske Ocean. På vej videre mod det smukke Antarktis skal forskerne i land på nogle meget specielle øer - kun beboet af pingviner.

Fra Antarktis sejler Galathea 3-ekspeditionen i tredje del på sin sidste rejse mod Danmark. Men først besøger besætningen de fjerntliggende Galapagos-øer, hvor kronprins Frederik kommer ombord.

Efter en smuk tur gennem Panama-kanalen, et visit på de Dansk-Vestindiske øer og en søredning af et polsk sejlskib nærmer ekspeditionsskibet sig endelig Danmark og en storslået velkomst efter ni måneders rejse.

Første del af "Jorden rundt med Galathea 3" kan ses på TV 2 14. juli kl. 20.00.

Læs mere på galathea3.dk.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}