TV 2 sender torsdag 29. juli historien om en dansk kjolehandler, der havnede på USA's terrorliste.

Kjolehandleren Christa Møllgaard-Hansen (th). Til venstre ses den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen.

Kjolehandleren Christa Møllgaard-Hansen fik sit livs overraskelse, da hun uforvarende endte på USA's liste over terrorstøtter. Sammen med Hans Jørgen Bonnichsen, som er tidligere operativ chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET), indleder hun en lang proces for at få renset sit navn.

- Jeg er mistænkt for at være terrorist, men jeg kan hverken få renset mit navn eller få en dom. Jeg er havnet i ingenmandsland, siger Christa i den dokumentarfilm, der bliver vist på TV 2 torsdag 29. juli.

Mistænkt for terrorstøtte
I 2008 bestilte den 28-årige kjolehandler fra Maribo seks kjoler over internettet hos en pakistansk skrædder. Kort efter fik hun en ubehagelig besked fra banken: Betalingen er indefrosset. Christa var nemlig kommet i de amerikanske myndigheders søgelys og var nu mistænkt for at støtte pakistanske terrorister.

Sammen med den tidligere chefkriminalinspektør i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, begynder Christa at efterforske sagen, fordi hun føler sig uretfærdigt behandlet og uretmæssigt hængt ud.

Kafka'sk rejse til USA
Dokumentarfilm-instruktør Louise Detlefsen følger i programmet Christa på den rejse til USA, hvor kjolehandleren vil forsøge få fjernet sit navn fra de amerikanske terrorlister.

Det bliver en tur gennem et nærmest kafka'sk univers af lukkede døre og ubesvarede telefonopkald. Men det bliver også en rejse ind i et samfund, hvor uskyldige borgere kan havne i hemmelige databaser over terrorsigtede - uden mulighed for at blive slettet igen.

Christa Møllgaard-Hansen.

Principiel sag
Hans Jørgen Bonnichsen mener, at sagen om Christina er principiel og angår os alle. Den tidligere PET-chef er kritisk over for den stigende overvågning af borgerne, som terrorlovgivningen efter 11. september 2001 har åbnet for.

Loven giver myndighederne mulighed for at registrere og overvåge alle borgeres data - lige fra internet over bankbevægelser og til telekommunikation. Og informationerne hober sig op i gigantiske mængder.

450.000.000.000 dataposter på ét år
I 2009 loggede de danske teleselskaber 450 milliarder dataposter om vores aktiviteter på internet og telefoner. Det er i gennemsnit 82.000 registreringer for hver enkelt af os.

Der kan kun gisnes om, hvad der ligger i de amerikanske databaser, men Hans Jørgen Bonnichsen mener, at den massive indsamling af data fører til et stort spild af ressourcer i stedet for at føre til tilfangetagelsen af potentielle terrorister.

- Der bliver alt for mange høstakke, og det gør det utrolig svært at finde den berømte nål. I stedet for at kaste mistanke på lovlydige borgere, bør man koncentrere sig om de ganske få, der har gjort sig fortjent til mistanke, siger Bonnichsen.

Læs flere nyheder