TV 2s Tour-magasin er på gaden

18. juni 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

Uundværligt under sommerens Tour de France. Mere præcist kan TV 2s og B.Ts netop udkomne Tour de France-magasin vel næppe beskrives.

TV 2s Tour de France-magasin.

Tour de France står for døren. Fyldt med skan-daler, passion og drama-tiske øjeblikke. Og store sportslige øjeblikke. Forhåbentlig med et kraftigt Team Saxo Bank-aftryk. I hvert fald kommer der et kraftigt TV 2-aftryk, for verdens største cykelbegivenhed samler hvert år i hundre-detusindvis af danskere foran tv-skærmene, når TV 2 intenst dækker løbet.

Og faktisk har TV 2 allerede sat et kraftigt aftryk på årets Tour de France. Tour de France-magasinet, som er lavet i samarbejde med B.T, er nemlig på gaden. 164 uundværlige sider, hvis du skal være klædt på, når starten går i Monaco lørdag 4. juli. 164 sider, som kan stille enhver Tour-tørst.

I bladet får du blandt andet eksklusive interviews med Bjarne Riis, Carlos Sastre, Schleck-brødrene Frank og Andy og de to danskere Chris Anker Sørensen og Matti Breschel. Jørgen Leth skriver om Lance Armstrongs comeback, Dennis Ritter og Rolf Sørensen har testkørt de største bjergetaper, og Henrik Jul Hansen vurderer Team Saxo Banks muligheder i årets Tour de France. Der ud over er der gennemgang af alle etaper og alle hold og naturligvis det fulde tv-program.

Alt i alt 164 siders Tour-optakt. Livsnødvendigt, hvis du elsker cykling.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}