Pris til Nick Horup

15. april 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Hædret for at "formå at ændre på mange danskeres holdninger til det at være anderledes".

Læs flere nyheder

Nick Horup flankeret af Peter Palland (tv.) og Morten Jensen.

Tilrettelæggeren bag
TV 2s populære "gak-gak"-programmer, Nick Horup, tildeles i år Had-sten Højskoles pris, der uddeles for sjette gang.

Prisen gives for arbejdet med programmerne om Morten Jensen, Peter Palland og Anna Ahleson gennem mere end 15 år. Det første program i se-rien blev sendt på TV 2 i 1991, og ved første-gangsudsendelsen og de senere genudsendelser har alene dette første program haft et samlet seertal på mere end fire millioner.

I indstillingen for at tildele Nick Horup prisen hedder det:

"Nick Horup har formået at ændre på mange danskeres holdninger til det at være anderledes, og han har sat spørgsmålstegn ved, hvad det vil sige at være normal. Han har gennem sine tv-programmer givet os stof til eftertanke på en humoristisk og brugbar måde".

Prisoverrækkelsen finder sted på Hadsten Højskole lørdag 3. maj, og ved samme lejlighed holder Nick Horup foredrag på skolen.

Nick Horup var i 19 år ansat på TV 2|SPORTEN og TV 2|NYHEDERNE. I 2007 fik han nyt job som nyhedschef for den regionale TV 2-station, TV 2 | ØSTJYLLAND.

 

Billede {0} af {1}