True crime: Hvorfor endte danske Kim i afrikansk fængsel?

Forretningsmanden Kim Andersen blev i 2016 evakueret fra et fængsel i det afrikanske land Zambia, hvor han var ved at dø. Han sad fængslet i mere end et år uden selv at vide hvorfor. Dødssyg og afkræftet blev han fløjet til Danmark, hvor han blev indlagt på Rigshospitalet. (Fotos: STV Productions / TV 2)

Forretningsmanden Kim Andersen blev i 2016 evakueret fra et fængsel i det afrikanske land Zambia, hvor han var ved at dø. Han sad fængslet i mere end et år uden selv at vide hvorfor. Dødssyg og afkræftet blev han fløjet til Danmark, hvor han blev indlagt på Rigshospitalet. (Fotos: STV Productions / TV 2)

05. september 2018;
Af: Lone Leth-Larsen, TV 2 Kommunikation

Den nyetrue crime-dokumentar 'Mysteriet om danskeren' har premiere torsdag 13. september på TV 2.

I en ny dokumentarserie med premiere torsdag 13. september spørger TV 2: Hvorfor endte Kim Andersen i et afrikansk fængsel?

I 2016 blev den danske forretningsmand evakueret fra et fængsel i Zambia. Dødssyg og afkræftet blev han fløjet til Danmark, hvor han straks blev indlagt på Rigshospitalet og først udskrevet efter fire måneder.

Kim kan intet huske
Men hvorfor endte Kim i et fængsel i Zambias hovedstad Lusaka? Hvorfor har han ikke hørt fra sin zambiske kæreste siden fængslingen? Hvor er Kims formue forsvundet hen, og bliver han genforenet med sin lille søn Alonso?

Det er nogle af de spørgsmål, Kim stiller sig selv igen og igen, men som han ikke kan besvare, fordi han lider af hukommelsestab som følge af fængslingen. Kim vil have svar på, hvorfor han er blevet fængslet i Zambia. Og han vil vide, om hans ekskæreste er indblandet i sagen, for hvorfor kontaktede hun ham ikke? Spørgsmålet er, om Kims zambiske kæreste er indblandet i et komplot mod ham?

Hvad skete der?
Derfor beder Kim om hjælp til at få opklaret, hvad der er sket. For han vil have et svar. Men spørgsmålet er, om det svar han får, også er det svar han ønsker.

Den danske journalist Brian Melby og TV 2 tager til Zambia og prøver at finde ud, hvad der egentlig skete.

Kim Andersen vil have svar på, hvorfor han er blevet fængslet i Zambia. Og han vil vide, om hans eks-kæreste er indblandet i sagen, for hvorfor kontaktede hun ham ikke?

- ’Mysteriet om danskeren' er en historie, hvor virkeligheden udvikler sig i retninger, der overgår fantasien i opfindsomhed. Vi vidste ikke, hvor det bar hen, da vi valgte at gå ind i historien om Kim Andersens fængsling. Men som optagelserne skred frem, fornemmede vi, at det var en særdeles usædvanlig og mystisk sag. For at give seerne bedst muligt indblik i dette har vi valgt at skildre det journalistiske detektivarbejde, som det løbende udvikler sig, og hvordan det tager flere overraskende vendinger undervejs, siger TV 2-redaktør Nikolaj Daugberg.

'Mysteriet om danskeren' er produceret af STV Productions A/S for TV 2, og første del kan ses på TV 2 PLAY fra onsdag 12. september klokken 18.00 og vises på TV 2 torsdag 13. september klokken 20.00.

Kim Andersen blev reddet ud fra et fængsel i Zambia - i dødssyg tilstand. Han lider af hukommelsestab og ved ikke, hvorfor han blev fængslet. Nu beder han om hjælp til at få opklaret, hvad der er sket.

TV 2 udvikler dokumentargenren
TV 2 udvikler hele tiden dokumentargenren, og seneste produktion er serien i to dele om Kim Andersen, der har fået titlen 'Mysteriet om danskeren'.

Tidligere i 2018 viste TV 2 true crime-dokumentarserien 'Drabet uden lig' og den innovative dokumentarserie, ’En fremmed flytter ind’, der var en blanding af fiktion og dokumentar.

------

Læs også:

Dokumentar rykker på både tv og streaming 
 
TV 2 udvikler dokumentargenren

Billede {0} af {1}