To nomineringer til ’Smid tøjet Danmark’

'Smid tøjet Danmark' blev Danmarks hidtil største tøjindsamling og er nu nomineret til to priser. (Foto: Lotta Lemche / TV 2)

'Smid tøjet Danmark' blev Danmarks hidtil største tøjindsamling og er nu nomineret til to priser. (Foto: Lotta Lemche / TV 2)

26. august 2015;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2, Røde Kors og COOP er blandt de nominerede partnerskaber til ’CSR Partnership Prize 2015’. ’Smid tøjet Danmark’ er også shortlistet til Fundraisingprisen.

’Smid tøjet Danmark’ er nu nomineret til hele to priser, som begge anerkender det ekstraordinære ved den tøjindsamling, der i maj resulterede i 1421 tons indsamlet tøj - hvilket aldrig er set og gjort før på samme måde.

CSR Partnership Prize uddeles til et CSR-partnerskab, der er skabt på tværs af enten virksomheder, offentlige organisationer, foreninger, NGO’er og brancher med det formål at løse en samfundsnyttig opgave.

Juryens begrundelse for nomineringen af Røde Kors, TV 2 og COOP til CSR Partnership Prize 2015 lyder således:

”Et spændende og imponerende partnerskab mellem utraditionelle partnere, der alle repræsenterer forskellige sektorer, som er udnyttet til fulde i tøjindsamlingen ’Smid tøjet, Danmark!’. Juryen har lagt særlig vægt på partnerskabets innovative kampagne og stærke medieperspektiv. Kampagnen er nået ud til mere end 3 mio. mennesker med det flotte resultat, at mere end 1400 tons tøj er blevet indsamlet til gavn for udsatte mennesker både i Danmark og i resten af verden”.

TV 2-redaktør: ”Verdenspremiere på en helt ny valuta”
- Med ’Smid Tøjet Danmark’ fik vi introduceret danskerne for en helt ny valuta i form af genbrug med hjerte, og samtidig fik vi præsenteret seerne for en helt ny form for indsamlingsshow. Resultatet kostede ikke en krone for den enkelte, men er guld værd for Røde Kors, siger Gitte Madsen, underholdningschef på TV 2, og fortsætter:

- Makkertrioen mellem Røde Kors, COOP og TV 2 gjorde, at vi kom helt tæt på danskerne dér, hvor de bor eller arbejder. At så mange virksomheder bakkede op, og at vi nu er nominerede, giver os masser af kræfter til at gøre det igen og sammen gøre en forskel med hele Danmark.

Læs mere om ’Smid tøjet Danmark’ her

CSR Awards afholdes 7. oktober i Vejle, hvor CSR Partnership Prize uddeles. De to øvrige nominerede er: SOS Børnebyerne, Ingeniører Uden Grænser, Solar Group & Siemens A/S. Folkekirkens Nødhjælp & Bilka. 

Læs mere om CSR Partnership Prize 2015 her

Fundraisingprisen
Røde Kors og TV 2 Marketing er med ’Smid tøjet Danmark’ også nomineret til Fundraisingprisen, der uddeles for anden gang 8. september. 

Nomineringspanelets begrundelse lyder: ”Takke, ikke tigge – branding af genbrug som smart – genialt pay off – gode partnere i COOP og TV 2 – veleksekveret kampagne og flot indsamlingsresultat."

Læs mere om Fundraisingprisen her

Billede {0} af {1}