Superstjerner i ny krimiserie på TV 2

21. oktober 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

Krimiserien "Blekingegade" bliver en ekstra julegave til seerne fra TV 2. Ulrich Thomsen, Nikolaj Coster-Waldau og Thure Lindhardt kan for første gang opleves i samme tv-serie.


TV 2 har en ekstra julegave til seerne i år, og den kan åbnes allerede i første uge af december. Her er der nemlig premiere på krimiserien "Blekingegade", hvor de tre danske stjerneskuespillere Ulrich Thomsen, Nikolaj Coster-Waldau og Thure Lindhardt for første gang kan opleves i samme tv-serie.

"Blekingegade" er en fiktionsserie inspireret af de begivenheder, der førte til politiets arrestation af Danmarks formentlig mest omtalte kriminelle gruppe, Blekingegadebanden. Banden blev arresteret i 1989 efter at have været aktiv i en årrække.

Ulrich Thomsen spiller politimanden Jørn Moos, der leder efterforskningen. Virkelighedens Jørn Moos er konsulent på krimiserien, og manuskriptforfatter Lars Kjeldgaard har bl.a. brugt Moos´ bog, ”Blekingegadebetjenten”, som inspirationskilde.

I rollerne som de to brødre og bandemedlemmer, Jan og Bo Weimann, ses Nikolaj Coster-Waldau og Thure Lindhardt.

- Historien om Blekingegadebanden er en af de mest interessante og spændende i nyere dansk kriminalhistorie, siger TV 2s programchef Keld Reinicke, der glæder sig til at vise seerne den tredje og sidste fiktionsserie i år i TV 2s ambitiøse fiktionsstrategi.

De to første var familieserien ”Store Drømme” og dramakomedien ”Lærkevej”.

Ulrich Thomsen spiller politimanden Jørn Moos, der leder efterforskningen.

Ud over de tre internatio-nalt kendte skuespillere, Ulrich Thomsen, Nikolaj Coster-Waldau og Thure Lindhardt, rummer rollelisten bl.a. navne som Bjarne Henriksen, Troels Lyby, Jacob Loh-mann, David Dencik, Sara-Marie Maltha, Pilou Asbæk, Søren Malling og Helle Fagralid.

Det er Zentropa, der står for produktionen af ”Blekingegade”. Jacob Thuesen har instrueret serien, der er i fem afsnit. Sisse Graum Jørgensen og Marie Gade er producenter.

Krimiserien, der produceres i samarbejde med SVT og YLE, har modtaget støtte fra Public Service Puljen og Nordisk Film og TV Fond.

---------------------------------------------

Du kan blive fan af "Blekingegade" på Facebook her (kræver dit login).

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}