Sort skærm om natten i Sønderjylland

15. oktober 2011;
Af: TV 2 Kommunikation

Husstande i det sønderjyske område, som ser tv via egen antenne, må undvære programmer fra midnat til klokken 6.00 om morgenen i midten af uge 43.

Husstande i Midt- og Vestjylland, der modtager tv via egen antenne, bliver påvirket af senderslukninger om natten i begyndelsen af uge 43. (Foto: Kurt Jørgensen)

Husstande i en del af Sønderjylland, som modtager deres tv-signaler via egen antenne, vil opleve ”sort skærm” i nattetimerne mellem midnat og klokken 06.00 om morgenen i midten af uge 43. Helt præcist er der tale om natten efter onsdag 26. oktober og natten efter torsdag 27. oktober efter følgende plan:

Natten efter onsdag 26. oktober (kl. 24-06) og natten efter torsdag 27. oktober (kl. 24-06): Senderne i Aabenraa og Flensborg.

Også antenneforenings-husstande, hvis forening modtager DR- og TV 2-signaler via det jordbaserede sendenet (DTT), vil blive berørt i de pågældende nattetimer.

Afbrydelsen af senderne skyldes, at tv-frekvenser skal omlægges for at skabe plads til bedre trådløst bredbånd. Efter frekvensomlægningen skal nogle tv-apparater genindstilles til at modtage de nye frekvenser, mens andre tv-apparater udfører denne genindstilling automatisk.

TV 2 vil orientere om senderslukningerne via tekst-tv side 891, via omtv2.tv2.dk og via kravletekster på skærmen.

DR vil orientere om senderslukningerne via tekst-tv side 748, via dr.dk/omdr og via kravletekster på skærmen.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}