Ny redaktør til TV 2 ZULU

Peter Stovgaard-Hansen begynder på TV 2 ZULU senest 1. juni.

Peter Stovgaard-Hansen begynder på TV 2 ZULU senest 1. juni.

10. maj 2017;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 henter fakta-udviklingschef på Nordisk Film TV til den videre udvikling af ZULU.

TV 2 ZULU har ansat Peter Stovgaard-Hansen som ny redaktør på kanalen. Han kommer fra en stilling som fakta-udviklingschef hos Nordisk Film TV, og han bliver en af nøglepersonerne i den videre udvikling af TV 2 ZULU.

- På TV 2 ZULU er vi i gang med at skrue op for identifikations- og fascinationsfaktoren, og i den proces er Peter et særdeles godt match. Han har en stærk erfaring med faktagenren, og samtidig har han både modet, ærgerrigheden og evnen til at udvikle brands. Det er dén øvelse, vi er i fuld gang med på ZULU, siger Sune Roland.

Peter Stovgaard-Hansen glæder sig til de nye udfordringer:

- TV 2 ZULU er et af de absolut største mediebrands i Danmark, og arbejdet med at styrke ZULU er en af de mest spændende opgaver herhjemme for et udviklingsorienteret og nysgerrigt tv-menneske som jeg. Derfor sagde jeg også ‘ja’ med det samme, da jeg fik muligheden, siger Peter Stovgaard-Hansen.

Peter Stovgaard-Hansen har tidligere arbejdet som tilrettelægger og redaktionschef, og han har udviklet og leveret programmer til stort set samtlige danske broadcastere. Derudover har Peter Stovgaard-Hansen tidligere arbejdet som redaktør på TV 2 FRI og har været med til at dreje kanalen til  at være et af de hurtigst voksende danske tv-brands.

Peter Stovgaard-Hansen begynder på TV 2 ZULU senest 1. juni.

Billede {0} af {1}