Hyldestkoncert til Obama

21. januar 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

Nogle af USA's største stjerner er på scenen, når TV 2 fredag 23. januar viser hyldestkoncerten for Barack Obama.

Jon Bon Jovi (tv), The Edge, Bruce Springsteen og Bono var med til at hylde Barack Obama ved koncerten i Washington DC.

En halv million amerikanere trodsede vinterkulden, da nogle af USA's største stjerner i søndags satte hinanden stævne ved Lincoln Memorial i Washington DC for at hylde USA's nye præsident, Barack Obama. Nu kan du få samme oplevelse på TV 2 - det sker fredag 23. januar fra kl. 23.15.

Blandt de medvirkende er Beyoncé, Mary J. Blige, Garth Brooks, Sheryl Crow, Josh Groman, Herbie Hancock, John Mellencamp, Usher Raymond IV, Pete Seeger Shikira, Bruce Springsteen, James Taylor, U2, will.i.am og Stevie Wonder.

Ud over de musikalske indslag står bl.a. Tom Hanks, Jamie Foxx, Martin Luther King III, Queen Latifah og Denzel Washington for oplæsningen af en række historiske tekster.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}