Dif AllStars vandt på TV 2

01. december 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Vinder af ”AllStars 2008” på TV 2 blev Dif og hans kor fra Bornholm.

Dif Allstars vandt fredag aften "AllStars 2008" på TV 2.

”AllStars”- finalen på TV 2 fredag aften blev et brag af et show. Da sms-afstemningen var slut, kunne vært Lisbeth Østergaard afsløre, at vinder af ”AllStars 2008” blev René Dif og hans kor fra Bornholm. Førstepræmien på 250.000 kroner går til den bornholmske døgninsti-tution Sirius.

- Det er en helt ud-af-kroppen-oplevelse, som jeg slet ikke kan beskrive. Det har været så lang en rejse, og det er helt fantastisk at være nået hele vejen. Koret har virkelig knoklet, så de har fuldt ud fortjent, at de nu kan kalde sig ”AllStars 2008”, siger en rørt René Dif.

I finalen skulle koret synge tre sange – to helt nye samt en genganger. Valget var faldet på tre gedigne popsange ”Like A Prayer”, ”You Get What You Give” og “Life Is A Highway”. Det var en glad solist, Nanna Hansen, der sammen med resten af koret modtog publikums hyldest i studiet:

- Det er helt uvirkeligt og bare så fantastisk. Jeg er så glad, selv om det næsten ikke er gået op for mig endnu, at vi har vundet, siger Nanna Hansen

Førstepræmien på 250.000 går til den bornholmske døgninstitution Sirius og skal bruges på en legeplads.

Clemens: ”René Dif havde et godt koncept”
I finalen kæmpede Dif AllStars mod Clemens og hans kor fra Sønderborg, og selv om Clemens naturligvis var ærgerlig over ikke at vinde ”AllStars 2008”, så havde han kun rosende ord at sige om sin modstander:

- Jeg kan sagtens acceptere, at René Dif og hans kor vandt. De havde fra start af et godt koncept og har ydet en rigtig god indsats hele vejen igennem, siger Clemens.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}