Britiske tv-folk på besøg hos "Station 2"

18. april 2013;
Af: TV 2 Kommunikation

"Station 2"-redaktør: - Vigtigt at holde kontakt med hinanden på tværs af grænserne for at udveksle erfaringer og gode ideer.

Fra torsdagens møde på TV 2 i København, hvor repræsentanter for TV 2s "Station 2"-redaktion mødtes med folk fra redaktionen af BBC One-programmet "Crimewatch". (Foto: TV 2)

"Station 2"-redaktionen har torsdag 18. og fredag 19. april besøg af folk bag programmet ”Crimewatch” på BBC One, der er den britiske pendant til "Station 2" og "Station 2 Efterlyst".
 
Sidste år var "Station 2" på besøg hos ”Crimewatch” for at se nærmere på, hvordan briterne arbejder redaktionelt, og siden har de holdt kontakten ved lige på tværs af Nordsøen.
 
For nylig vendte ”Crimewatch”-folkene blikket ud mod resten af Europa, fordi de godt kunne tænke sig at give deres program et brush-up og en skarpere journalistisk vinkel – og valget faldt på "Station 2" for at se, hvordan danskerne griber sagerne an.
 
"Station 2"-redaktør Yigal Znaty forklarer:

- Vi er ikke så mange tv-stationer i Europa, der laver seriøse kriminalmagasiner. Derfor er det vigtigt, at vi holder kontakt med hinanden på tværs af grænserne for at udveksle erfaringer og gode ideer. Og vi er selvsagt pavestolte over, at alle kriminalmagasiners moder, ”Crimewatch”, vælger at besøge os for at kunne lære noget nyt.
 
Ud over at besøge TV 2 tager ”Crimewatch” også forbi Polititorvet i København for at få et indblik i, hvordan Rigspolitiet, Københavns Politi og "Station 2"-redaktionen samarbejder.

 

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}