Den vilde natur mangler plads. ’Danmark redder jord’ giver naturen førsteprioritet og beskyttelse for altid

Fra Naturfondens projekt på Fyns Hoved. (Foto: Jesper Edvardsen)

Fra Naturfondens projekt på Fyns Hoved. (Foto: Jesper Edvardsen)

For første gang nogensinde kan danskerne via en tv-indsamling være med til at genoprette, beskytte og forbedre forholdene for insekter, planter, svampe, fugle, pattedyr og fisk. Over 2.000 arter er i fare for at forsvinde i Danmark.

I denne uge sætter TV 2 og TV 2 PLAY et stort fokus på biodiversitet og den vilde natur, og søndag 23. maj kan danskerne for første gang via indsamlingsprogrammet ’Danmark redder jord’ være med til at opkøbe nye landområder, hvor naturen får førsteprioritet og kan passe sig selv. For altid.

Og det er der hårdt brug for, viser både de officielle tal og en tur rundt i landet. Danmark har i 2019 fortalt EU, at 57 procent af de arter, Danmark har særligt ansvar for, er i ”ugunstig” tilstand. I 2013 var tallet 29 procent.

Omkring 2.400 arter af dyr, planter og svampe er i fare for at forsvinde i Danmark. På den såkaldte ’rødliste’ over truede og sjældne arter er – blandt andre – mange arter af sommerfugle, fugle og pattedyr.

TV 2 gennemfører ’Danmark redder jord’ i samarbejde med Den Danske Naturfond, som gennem dens seksårige levetid har medvirket til naturprojekter for cirka 250 millioner kroner, der skal beskytte naturen for tid og evighed.

Direktør Flemming Nielsen, Den Danske Naturfond.

Direktør Flemming Nielsen, Den Danske Naturfond.

12 kroner = 1 kvadratmeter beskyttet natur

Når danskerne redder jord sammen med TV 2 og Den Danske Naturfond, vil hver eneste indsamlede krone give mere plads til naturen. For hver 12 kroner opkøbes 1 kvadratmeter, hvor naturen får førsteprioritet, sættes fri og passer sig selv. Hvis Naturfonden i nogle områder kan købe jorden billigere, vil danskernes bidrag skabe endnu flere kvadratmeter vild natur. Naturfonden arbejder i hele landet. Alle opkøb sker gennem frivillige aftaler med lodsejere.

- Den natur, som er naturlig i Danmark, har været i tilbagegang i årtier, og vi har desværre mange truede dyr og planter. Det gælder eksempelvis halvdelen af vores sommerfugle, som er i fare for at uddø, fordi deres levesteder forsvinder. Og hvis sommerfuglearter uddør i Danmark, får vi dem ikke tilbage igen, siger Flemming Nielsen, der er direktør i Den Danske Naturfond – i daglig tale Naturfonden.

Naturfonden er stiftet af den danske stat, VILLUM FONDEN og AAGE V. JENSEN NATURFOND. Naturfonden er en uafhængig, privat, nonprofit-fond, som arbejder for at forbedre den danske natur gennem projekter, der skaber flere levesteder for dyr og planter og mulighed for store naturoplevelser. Samtidig medvirker Naturfonden til et renere vandmiljø og reducerer udledningen af CO2. Et bredt flertal i Folketinget står bag Naturfonden og har vedtaget loven om Den Danske Naturfond.

Det handler både om at gøre en ekstra indsats for natur og biodiversitet, fordi naturen har brug for det. Men det handler også om, at Danmark har internationale forpligtelser til at arbejde for bedre biodiversitet.

- Hvis Danmark vil hæve stemmen over for andre lande for bl.a. at bevare regnskovene og stoppe tilbagegangen i verdens vilde plante- og dyreliv, må vi også selv gøre en indsats, siger Flemming Nielsen.

Fra Naturfondens projekt Frejlev Skov. (Foto: Jesper Edvardsen)

Fra Naturfondens projekt Frejlev Skov. (Foto: Jesper Edvardsen)

Naturen reagerer med det samme

Når et område købes fri af Den Danske Naturfond, og naturen får førsteprioritet, reagerer naturen ofte med det samme – men også meget forskelligt. Nogle ting går meget hurtigt, mens det eksempelvis tager mange, mange år, før en urørt skov er tilbage, hvor skoven var engang.

- Et af vores nye projekter er Marielyst Enge på Falster, som jeg besøgte to-tre måneder efter, projektet var iværksat. Efter få måneder havde både havørne, traner og en lang række andre arter indtaget det nye naturområde, siger Flemming Nielsen og fortsætter:

- Naturfondens første projekt blev igangsat i Bøtøskoven på Falster for cirka fem år siden, og projektet har blandt andet – ifølge lokale eksperter – givet flere sjældne sommerfugle i området. I Mols Bjerge er der i forbindelse med vores projekt dokumenteret fremgang for flere sjældne planter, blandt andet den smukke plante opret kobjælde, der lyser op som en blå juvel i det tidlige forår. Danmark har et særligt ansvar for at passe på plantearten, da over 20 procent af verdens bestand findes her i landet.

I Kollund Skov, der også hører under Naturfonden, lever den meget sjældne bjergsalamander, som også har fået bedre mulighed for at overleve.

At det faktisk nytter at gøre en indsats, findes der flere gode eksempler på – også på nationalt niveau. I 1950’erne levede odderen i det meste af Danmark, men frem til 1980’erne mistede den mange levesteder og gik drastisk tilbage. En national handlingsplan var med til at vende udviklingen. Nu er odderen i fremgang i store dele af landet efter at have fået hjælp og flere levesteder. Det samme gælder også flere arter af rovfugle, som har været i fremgang de seneste 10-15 år.

Læs mere om Naturfondens mange projekter her.

Mikkel Kryger og Puk Elgård er værter, når TV 2 søndag 23. maj klokken 19.30 sender 'Danmark redder jord'. (Foto: Stine Heilmann / TV 2)

Mikkel Kryger og Puk Elgård er værter, når TV 2 søndag 23. maj klokken 19.30 sender 'Danmark redder jord'. (Foto: Stine Heilmann / TV 2)

Store græssere skaber mere mangfoldig vegetation

I nogle af de naturområder, som opkøbes af Naturfonden, udsættes store græssere i form af kreaturer og heste – i sommerhalvåret eller hele året. Dyrene går i store indhegninger, og på den måde sikrer Naturfonden, at dyrene plejer naturen bestemte steder., at naboer er fri for besøg af dyrene, og at dyrene eller andre ikke kommer til skade pga. trafik.

Med hjælp fra græssende kvæg og heste genskabes de forhold, som var gældende, inden mennesket tog magten over disse arealer.

- I ethvert område er vegetationen i konkurrence med hinanden, og uden de store græssere ville produktionen af græs og hurtigvoksende urter være massiv. Når de store mængder græs visner ned om vinteren, lægger det en tung og død ”dyne” over blåhat, kodrivere og mange andre engplanter og -blomster, som ikke kan overleve. Og dermed risikerer vi en ensidig vegetation og et mere fattigt dyreliv i sådanne områder, siger Flemming Nielsen og fortsætter:

- Når kreaturer og heste helårsgræsser, ”spiser de køleskabet op” gennem vinteren og det tidlige forår, og vi undgår dynen af dødt græs. Det giver plads til andre planter og blomster, som giver levemuligheder for flere insekter, bier og sommerfugle. Derefter kommer fuglene – og så er den gode cirkel i gang. De store græssere har en klar effekt på naturen.

Flemming Nielsen understreger, at Naturfonden selvfølgelig skal overholde dyreværnsloven og sikre dyrenes velfærd – også i vintermånederne og det tidlige forår. Det betyder blandt andet krav om tilsyn af dyrene og krav om, at en dyrlæge vurderer dyrenes sundhedstilstand og trivsel. Vurderer en dyrlæge, at heste eller kvæg skal have ekstra foder, får de det.


'Danmark redder jord' sendes på TV 2 PLAY og TV 2 søndag 23. maj klokken 19.30 fra Maltfabrikken i Ebeltoft med udsigt til den smukke Ebeltoft Vig og Mols Bjerge.

Læs mere på hjemmesiden for ’Danmark redder jord’ her

Læs også:
Engagerede værter for 'Danmark redder jord': Vi kan ikke bare tage naturen for givet

Nye programmer: 'Havens hemmeligheder' og 'Da insekterne forsvandt'

Man kan læse mere om Den Danske Naturfond på https://naturfonden.dk/

 

Se lanceringsfilmen for ’Danmark redder jord’ her.

1 kvadratmeter jord, som opkøbes af Den Danske Naturfond og udlægges til vild natur, koster 12 kroner (billede fra lanceringsfilmen for 'Danmark redder jord').

1 kvadratmeter jord, som opkøbes af Den Danske Naturfond og udlægges til vild natur, koster 12 kroner (billede fra lanceringsfilmen for 'Danmark redder jord').

Billede {0} af {1}