
Både serien ”Rita” og den kvindelige hovedperson Mille Dinesen og den mandlige hovedperson Carsten Bjørnlund er nomineret til ’Den Gyldne Nymfe” ved den internationale TV Festival i Monte Carlo.
For anden gang er TV 2s dramaserie ”Rita” med i kapløbet om de gyldne nymfer ved den internationale tv-festival i Monte Carlo. (Fotos: Martin Juul / TV 2)
For anden gang er TV 2s dramaserie ”Rita” med i kapløbet om de gyldne nymfer ved den internationale og anerkendte tv-festival Nymphes d’Or i Monte Carlo. Festivalen finder sted i Monaco i dagene 7.-11. juni 2014.
I kategorien ’bedste tv-dramaserie’ er anden sæson af ”Rita” en af de otte nominerede serier. Blandt konkurrenterne er store, internationale serier som ”House of Cards” og ”Downton Abbey” og den dansk-svenske ”Broen”.
”Rita” sæson 2 blev sendt på TV 2 i efteråret 2013 og opnåede gode seertal og meget høj vurdering. Seriens anden sæson er nu den næsthøjest vurderede sæson af en dansk fiktionsserie på TV 2.
Både serien ”Rita”, den kvindelige hovedperson Mille Dinesen og den mandlige hovedperson Carsten Bjørnlund er nomineret til ’Den Gyldne Nymfe”.
Også ”Rita”s kvindelige og mandlige hovedrolleindehavere er nomineret til en gylden nymfe. Akkurat som det var tilfældet ved tv-festivalen i 2012, hvor titelrolleindehaveren Mille Dinesen blev hædret med ’Den Gyldne Nymfe’ som bedste skuespillerinde i en tv-dramaserie foran bl.a. internationale stjerner som Juliane Margolis (serien ”The Good Wife”), Michelle Dockery (”Downton Abbey”) og Lena Headey (”Game of Thrones”).
I rollen som ”Rita”s mandlige hovedrolle ses Carsten Bjørnlund som skolelederen Rasmus, der i anden sæson ligeledes blev Ritas kæreste. Også Carsten Bjørnlund er nomineret til en gylden nymfe ved 2014-festivalen, ligesom det var tilfældet i 2012 efter første sæson af ”Rita”.
”Rita” sæson 2 blev udviklet med støtte fra Public Service Puljen og blev produceret til TV 2 af SF FILM Production. Producere er Jesper Morthorst og Karoline Leth, mens Christian Torpe er seriens hovedforfatter.
-----------------------------
Læs om anden sæson af ”Rita” her.
Læs interview med to af skaberne af "Rita" her.
Seriens titelmelodi ”Speak out now” bliver sunget af den danske verdensstjerne Oh Land, alias Nanna Øland Fabricius, som også har skrevet nummeret sammen med Kristian Leth og Fridolin Nordsø. Se og hør titelmelodien til "Rita" her.