”Livstegn” uden afbrydelser

18. juni 2013;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 viser thrillerdramaet med Meg Ryan og Russell Crowe i hovedrollerne.

Meg Ryan som Alice Bowman og Russell Crowe som Terry Thorne i det amerikanske thrillerdrama "Livstegn". (Foto: TV 2)

Når TV 2 fredag 21. juni viser thrillerdramaet ”Livstegn”, bliver det første gang, at filmen vises på dansk tv uden reklameafbrydelser og på landsdækkende tv. Hermed vil filmen vare knap 2 timer 15 minutter på TV 2, mens filmen ved tidligere visning på udenlandske kanaler har varet op til 2 timer 40 minutter.

I ”Livstegn” er Alice Bowmans (Meg Ryan) mand ingeniør og udstationeret i et latinamerikansk land, da han bliver kidnappet. Hun indser snart, at hun er den eneste, der er parat til at kæmpe for mandens frigivelse, men hun får brug for hjælp.

Den kommer i form af Terry Thorne (Russell Crowe), som er vant til at forhandle med gidseltagere. Men selv den erfarne Terry må erkende, at der skal arbejdes hårdt og tænkes klart for at få Alices mand ud i live.

Manuskriptet til filmen er lavet af Tony Gilroy efter Thomas Hargroves bog "The Long March To Freedom". For instruktionen står Taylor Hackford.

Foruden Meg Ryan og Russell Crowe medvirker bl.a. David Morse, Pamela Reed, David Caruso, Anthony Heald, Stanley Anderson, Gottfried John og Alun Armstrong.

 

 

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}