Dansk tv-premiere: Alle for én

23. januar 2013;
Af: TV 2 Kommunikation

Søndag kl. 21.00 viser TV 2 Mick Øgendahls komedie fra 2011. Filmen er instrueret af Rasmus Heide, der også har lavet den utroligt populære film "Blå mænd".

Rasmus Bjerg som Timo og Mick Øgendahl som Ralf i den danske komedie "Alle for én" fra 2011. (Foto: TV 2)

Søndag er der dansk tv-premiere på TV 2. Politimanden Martin (Jon lange) har voldsomt brug for at bevise sit værd overfor sin chef, og derfor allierer han sig med sine tre gamle kriminelle barndomsvenner Nikolai (Jonatan Spang), Ralf (Mick Øgendahl) og Timo (Rasmus Bjerg) for at få dem til at hjælpe med at fange narkobaronen Niemeyer (Rutger Hauer).

Hvis de gør det, vil han sørge for at beviserne mod dem i en uheldig sag om nogle stjålne biler forsvinder. Men Ralf og Timo er ikke de skarpeste knive i skuffen – så selvfølgelig går planen helt galt!

Den hollandske stjerne, Rutger Hauer, bl.a. kendt fra "Blade Runner", optræder i rollen som Niemeyer. (Foto: TV 2)

Instruktør bag populære film
Filmen er instrueret af Rasmus Heide, der også har lavet den utroligt populære film "Blå mænd", som 438.000 så i de danske biografer. Desuden har han instrueret "Julefrokosten" - en opdatering af den gamle juleklassiker fra 1970'erne.

I både "Blå mænd" og "Alle for én" medvirker Mick Øgendahl, der også har skrevet manuskripterne til begge film.

368.000 så "Alle for én" i de danske biografer, og filmen bliver fulgt op af "Alle for to", der har premiere 31. januar.

Filmen er økonomisk støttet af TV 2, og den er er lavet af Fridthjof Film, der også har lavet de andre af de nævnte film samt dokumentarfilmen "Armadillo".

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}