
Nordjysk stolthed over TV 2-julekalenderen fra Børglum Kloster markeres på en særlig måde i Hjørring.
Danmarks største lågekalender på rådhuset i Hjørring.
Der er med god grund stolthed og tilfredshed i Nordjylland, fordi TV 2s familiejulekalender, "Ludvig og Julemanden", er optaget på Børglum Kloster i Nordjylland.
Det markeres på en helt særlig måde i Hjørring, som har fået produceret Danmarks største lågekalender på 13 x 10 meter.
Kalenderen er en nøjagtig kopi af TV 2s lågekalender "Ludvig og Julemanden". Kalenderen er så stor, at der skal bruges en lift, når en person hver dag hejses op for at åbne en låge - naturligvis først fra 1. december.
Det er Hjørring Handelsstandsforening, der i samarbejde med Hjørring Kommune hår fået hængt den store kalender op på facaden af rådhuset, Codanhus. Lågekalenderen vil være oplyst om aftenen.
- Det er vigtigt for Hjørring Kommune, at der bliver skabt en synergi mellem Hjørring og Børglum Kloster, som danner rammen om dette års TV 2-julekalender, siger formand for Handelsstandsforeningen i Hjørring, Per Boe Larsen, der fik ideen til den store lågekalender, til nordjyske.dk.
-------------------------------
Se den første låge blive åbnet her.