"Bakugan" - nu på TV 2

04. marts 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

Det populære ”Bakugan”-univers kommer på tvi en ny, japansk animationsserie.

Den populære, japanske tegnefilm "Bakugan" kan ses på TV 2 fra lørdag 14. marts.


Fra lørdag 14. marts får alle danske børn mulighed for at blive fortryllet af ”Bakugans” eventyrlige og dramatiske univers, når TV 2 begynder at sende den populære, japanske animationsserie af samme navn.

”Bakugan” er blevet kaldt den nye "PokÉmon", som med stor succes er blevet sendt på Cartoon Networks i USA og Europa. Som en del af tv-underholdningen til danske børn lørdag formiddag begynder TV 2 nu at sende successerien.

En dag begynder der pludselig at falde kort ned fra himlen, og kortene bliver samlet op af børn over hele verden. Kortene viser forskellige figurer, forskellige miljøer og forskellige kræfter. Børnene finder på et populært kampspil uden at vide, at kortene faktisk repræsenterer en parallel verden kaldet Vestroia.

Børn fra hele verden leger med kortene, men seks børn skiller sig ud: Dan, Marucho, Runo, Shun, Julie og Alice. De kalder figurerne for bakuganer og deres elitehold for Bakugan Kamp Klanen. Da kortene falder ned på jorden, begynder jorden og Vestroia at påvirke hinanden - men da Vestroia begynder at falde fra hinanden, får det fatale konsekvenser for menneskenes verden.

På TV 2 kan børn og deres forældre i ”Bakugan” følge de seks børns kamp for at redde jorden fra at gå under. Det, som de unge krigere først troede var en leg, er blevet til et kapløb om at genskabe ro og orden i universet.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}