Streaming i Danmark

Streaming i Danmark: Danskerne vælger de fælles seeroplevelser til

Foto: TV 2

Efterhånden som danskerne har fået flere skærme og streamingtjenester i hjemmene, er seeradfærden blevet mere individualiseret. Samseningen – det vil sige dét at sidde to personer eller flere og se indhold sammen – er faldet markant siden 1990’erne, hvor man først begyndte at måle danskernes seeradfærd gennem Seerundersøgelsen. Tilbage i 1992 foregik over halvdelen af al sening i selskab med andre, mens det i dag er mindre end en tredjedel. Det er dog ikke ensbetydende med, at fællesskabet foran skærmen ikke længere har betydning for danskerne.

Highlights:

Samseningen er faldet markant. I 1992 foregik over halvdelen af al seningen i selskab med andre, mens det i dag er mindre end en tredjedel. Danskerne giver dog udtryk for, at de i høj grad værdsætter den fælles seeroplevelse, og sening i selskab med andre opfattes som kvalitetstid.
For dronningens sidste nytårstale udgør samseningen 64 procent af al sening på tværs af DR og TV 2, mens samseningen for sidste års TV 2-julekalender, ’Valdes jul’, var 60 procent. Weekendunderholdningen ligger også typisk højt på samsening - ’X Factor’ lander på 58 procent samsening, mens ’Den store bagedyst’ og ’Forræder – Ukendt grund’ har henholdsvis 58 procent og 62 procent samsening.
Der er stor variation i andelen af samsening på de forskellige streamingtjenester. TV 2 Play står for det største minutforbrug på samsening. Her udgør samsening 37 procent af seningen svarende til fem daglige minutter per dansker. Omvendt er samseningen lav på det sociale medie YouTube, hvor kun 9 procent af det totale forbrug foregår i selskab med andre.

- På baggrund af data fra Nielsen Seerundersøgelsen ved vi, at samseningen fortsat er faldende, og at danskerne ofte streamer indhold hver for sig. Det handler ofte om bekvemmelighed, altså at det er blevet nemt at sætte sig for sig selv og finde indhold, der passer den enkelte lige netop nu, fortæller Sofie Bruun, Head of Market and Audience Insight hos TV 2.

Når samseningen falder, kan man tænke, at seerne er blevet ligeglade med fællesskabet og udelukkende streamer det, de selv vil se. Det er dog ikke tilfældet. I undersøgelser foretaget for TV 2 giver danskerne nemlig udtryk for, at de i høj grad værdsætter den fælles seeroplevelse, samseningen, og at det er noget, mange af dem længes efter, når husstanden er splittet foran hver sin skærm.

- Det, vi værdsætter mest, er ikke nødvendigvis dét, vi allokerer det meste af vores tid til. Og vi ved fra samtaler med danskerne, at noget af det, de sætter mest pris på i hverdagen, er, når familien eller husstanden samles om fælles oplevelser – også dem, der foregår foran en skærm, forklarer Sofie Bruun, og fortsætter:

- For mange kan det være svært at få samlet husstanden om en fælles seeroplevelse. Det kræver enighed om både tid, sted og indhold. Men når det lykkes, ved vi, at sening i selskab med andre i høj grad opfattes som kvalitetstid.

Store ritualer og kærlige kompromisser

Når danskerne samles foran skærmene til fælles oplevelser, er situationen stærkere end indholdet. Det vil sige, at dét at sidde og se noget sammen bliver vigtigere end det konkrete indhold, der bliver set. Samseningssituationerne kan inddeles i to forskellige kategorier alt efter hvilken type indhold, der bliver set, nemlig ’de store ritualer’ og ’de kærlige kompromisser’.

- Rigtig mange danskere ved præcis, hvor de befinder sig 31. december kl. 18. År efter år. Nemlig samlet foran skærmene til dronningens nytårstale. Det samme gør sig gældende, når klokken bliver 20 fredag aften tæt på nytår, og ’X Factor’ skydes i gang. Når det danske landshold løber på banen i en stor fodboldslutrunde. Eller når der i december åbnes en ny låge i kalenderen, og familien samles om dagens afsnit i årets tv-julekalender. Denne type samsening kalder vi ’de store ritualer’, fortæller Sofie Bruun.

- Fælles for disse eksempler er nemlig, at de – ud over at have en høj grad af samsening – forbruges på en nærmest rituel måde, hvor tidspunktet og samværet ofte ikke er til diskussion, og seningen er en relativt fast og selvfølgelig vane for os. Her kan man tale om, at indholdet skaber situationen.

For dronningens sidste nytårstale udgør samseningen 64 procent af al sening på tværs af DR og TV 2, mens samseningen for sidste års TV 2-julekalender, ’Valdes jul’, var 60 procent. Weekendunderholdningen ligger også typisk højt på samsening, og forbruget af ’X Factor’ består fx af 58 procent samsening, mens forbruget af de to aktuelle underholdningsprogrammer, ’Den store bagedyst’ og ’Forræder – Ukendt grund’ har henholdsvis 58 procent og 62 procent samsening.

Men også en anden type indhold skiller sig ud med høje samseningsprocenter. Det indhold, der vælges til, når seernes primære formål er at være sammen, oftest i et helt afslappende samvær med plads til samtaler om løst og fast undervejs.

- Her er der tale om indhold, der udvælges på baggrund af programmets evne til at understøtte vores samvær. Der er plads til at gå til og fra indholdet, og det berører typisk tematikker, der inspirerer os til fælles samtaler om vores liv og hverdag, rejser, boligindretning, datingkultur, madlavning eller lignende. Det er ikke nødvendigvis indhold, der taler direkte til den enkelte, men tematikkerne er noget, vi har lyst til at dele med hinanden. Derfor kalder vi denne type for ’det kærlige kompromis’. Selvom der er tale om et kompromis, er det indhold, der har stor værdi for seerne, siger Sofie Bruun.

Blandt de kærlige kompromisser er programmer som ’Først til verdens ende’ med 57 procent samsening og ’Linde på Langeland’ med 51 procent samsening.

Flest samseningsminutter på TV 2 Play

Der er tydelige mønstre i, hvor danskerne søger hen, når deres streamingadfærd er med samsening for øje. Der er nemlig stor variation i andelen af samsening på de forskellige streamingtjenester. TV 2 Play, der er markedets største tjeneste med 14 daglige minutter per dansker, står for det største minutforbrug på samsening. Her udgør samsening 37 procent af seningen svarende til fem daglige minutter per dansker. Disney+, der står for fem daglige minutter i markedet, er med i den høje ende på samseningsbarometeret, idet hele 39 procent af forbruget på tjenesten foregår i selskab med andre. Her udgør samsening med børn en væsentlig del af forbruget. Omvendt er samseningen lav på det sociale medie YouTube, hvor kun 9 procent af det totale forbrug foregår i selskab med andre.

Kilde: Nielsen Seerundersøgelsen, Januar-oktober 2024

Streamingudgivelser

Find flere streamingudgivelser her.

Begrebsforklaring

Hvad er lineær og on demand streaming?

Sening af tv-indhold kan foregå via traditionelt distribueret tv eller som streaming via en streamingtjeneste eller distributør. Der skelnes mellem, om indholdet streames on demand – når man selv vælger tidspunkt – eller lineært på det tidspunkt, som indholdet er programsat til på en given kanal. Lineær streaming betyder altså, at indholdet streames via tv-kanaler eller event-kanaler på en streamingtjeneste eller via en distributør, som eksempelvis YouSee Play.

Hvad er streamingmarkedet?

I Streaming i Danmark udgivet af TV 2 Danmark defineres streamingmarkedet som alle streamingtjenester fra broadcastere i Danmark, internationale streamingtjenester, distributører samt andre lokale streamingtjenester. Streaming via sociale medier, herunder bl.a. YouTube og Twitch defineres ikke som en del af streamingmarkedet i denne sammenhæng. Såkaldt ukendt streaming, som registreres i Seerundersøgelsen, inkluderes heller ikke forbruget i streamingmarkedet.