Rita har en elev med ADHD, og da der laves hærværk på skolen, falder mistanken hurtigt på ham. Rita tager kampen op, og glemmer i farten at hjælpe sin egen søn Jeppe, da han udsættes for chikane. Ricco opsøges af en gammel barndomsven, som Bitten frygter er dårlig indflydelse. Hun har nemlig en vigtig nyhed til Ricco...
Ricco fortæller at Bitten er gravid, og Rita reagerer ved at fornærme Bitten, hvilket tvinger Ricco til at tage et opgør med sin mor. Samtidig opdager Rita at en elev i hendes klasse prøver at købe ulovlige stoffer, men da hun konfronterer eleven, tager Ritas efterforskning en mildt sagt uventet drejning.
Rita er tilsyneladende upåvirket af sin mors død, hvilket påvirker forholdet til hendes egne børn. Men en tilfældig vikartime i skolen starter et eventyr, der måske kan sende hende på rette vej igen. Samtidig presser Nikolaj Jeppe til at være mere åben om sin seksualitet, og insisterer på en gåtur hånd i hånd inde på Strøget...
Riccos bryllup er lige om hjørnet, men der er langt fra idyl i familien. Rita er endelig sammen med Tom igen, men også Rasmus presser på, og Rita tvinges til at tage en beslutning. Samtidig opdager Rosa hvem hendes far var utro med, og pludselig er Rita i meget store problemer...