11-10 2024, Kl. 02.06: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
24-10 2024, Kl. 02.02: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
De to slagtersvende Bjarne og Svend (Nikolaj Lie Kaas, Mads Mikkelsen) er trætte af at slave for den brovtende og bedrevidende lokale slagter Holger (Ole Thestrup), der konstant håner dem. Derfor laver de deres egen forretning i udkanten af byen, men konkurrencen er hård, og kunderne bliver væk. Først da Svend ved lykkens ugunst kommer på en idé til produktet "kyllerylle", der kan konkurrere med Holgers kronhjortepølse, strømmer kunderne til. Men det er svært at skaffe de ekstraordinære råvarer, som skal bruges til supersællerten, og midt i det hele havner Bjarne i et besværligt kærlighedsforhold til Astrid (Line Kruse) samtidig med, at hans psykisk ustabile tvillingebror (også Nikolaj Lie Kaas) dukker op. En film af Oscar-vinderen Anders Thomas Jensen (Blinkende Lygter, Adams æbler), som blev set af over 260.000 danskere i biograferne i Danmark.