Ældre mennesker kan også være sjove - at se på! Vi har fundet nogle af de sjoveste klip fra nettet, der med garanti får dig til at grine højt. Mød det ældre par, der ufrivilligt blev internetstjerner, fordi de ikke helt havde styr på, hvordan et webkamera egentlig virker. Mød også en bedstemor, der kan synge heavy metal, så selv Ozzy Osbourne lytter med.
Gør dig klar til at grine, så tårerne triller! Den engelske komiker Iain Lee viser nogle af de sjoveste klip fra nettet, hvor nogle er fanget i at gøre det dummeste overhovedet - at begå noget ulovligt!
Ernst er ved at gøre klar til jul på Gustavsviks herregård lidt uden for Kristinehamn i Värmland. Han har travlt med at få produceret en masse julepynt, julemad og konfekt, men selvfølgelig bliver der også tid til en lille udflugt, denne gang til Lannavaara i Lapland.
Ernst er i fuld gang med at gøre klar til jul på Gustavsviks herregård lidt uden for Kristinehamn i Värmland. Julebordet skal dækkes med sylte, skinke og masser af julemad. Det skal selvfølgelig også pyntes med gran og en lyskrans. Glædelig jul fra det svenske.
De to dommere fra 'Den store britiske bagedyst', kogebogsforfatter Mary Berry og professionel bager Paul Hollywood, inviterer os med indenfor i julekøkkenet til en hyggelig snak om julebag.
De tre gør-det-selv-eksperter Matte, Willy og Mija har sagt ja til et stort projekt - at bygge en udestue helt fra bunden til familien Törner i Kumla. Det bliver en kamp mod tiden, og for at de overhovedet kan nå at blive færdige, må de bygge taget samtidig med, at væggene mures.
Malin og hendes fire børn bor i et gammelt træhus, der trænger til en meget kærlig hånd. De tre gør-det-selv-eksperter Matte, Willy og Mija kommer forbi og hjælper med renoveringen - både ude og inde.
Rob, Sharon og deres tre døtre har desperat brug for mere plads, men to fyldte garager står i vejen. Kræft-overleveren Rob har travlt med at nyde de små øjeblikke fremfor at håndtere rodet, og Peter må konfrontere ham. Cherie står over for en udfordring, og Lucas puster nyt liv i en gammel tradition.
Caroline og Adrian er nybagte forældre og kæmper med et overfyldt hjem. Caroline frygter at blive ramt af fødselsdepression igen, så Peter må sammen med Caroline tage kampen op med forestillingen om den 'perfekte' mor. Cherie gør det, hun er bedst til, mens Lucas giver gamle højtalere nyt liv.
Et mesterligt maleri af bornholmske Oluf Høst skal under hammeren i Bredgade, og for Frederik Bruun Rasmussen og Niels Boe-Hauggard er det særligt nervepirrende. De to eksperter har besøgt Høsts tre børnebørn og har samtidig forsøgt at overtale Oluf Høst Museet i Gudhjem til at byde på værket.
Der er russiske røverhistorier i Bredgade, da to suveræne portrætter af den hellige mand og healer Grigori Rasputin skal under hammeren. Det er danske Theodora Krarup, der mødte og malede Rasputin, men er historierne om den mytiske mand stærkere end maleriernes kunstneriske kvalitet?
Julehumøret er højt, når tv-vært Henriette Honoré og stylist Dennis Knudsen får testet deres evner til at skelne mellem luksus og lopper. Lise Baastrup og Brian Mørk gør deres bedste i rollerne som holdkaptajner, mens Lasse Rimmer som altid svinger hammeren. Se, hvem der krejler sig til tops.
Lasse Rimmer inviterer til julebal i Krejlerland, og det nyder radiovært Ditte Okman og modepolitimand Mads Christensen godt af. Om de ved noget om antik og lopper, er en anden sag. Holdkaptajner er Lise Baastrup og Brian Mørk.
Mette og Jack og deres lille søn bor på en perfekt beliggenhed med udsigt til søerne i hjertet af København, men mangler plads. De drømmer om et ekstra værelse og et stort køkken. Især Jack har svært ved at give slip på beliggenheden, så Saras opgave bliver at finde tre boliger, som kan hjælpe ham med at tage skridtet til at flytte i noget større. Christian skal hjælpe Maria og Marcus, som bor i lejelejlighed på Frederiksberg med deres to små børn. Parret drømmer om et etplanshus tæt på København og har ret specifikke krav til både hus og beliggenhed. Christian kommer for alvor på prøve, da priserne i København er høje, og udbuddet på netop den type huse er meget lille.
Helle og Nicolai er helt klar til at finde deres nye fælles hjem. Lige nu bor de i Nicolais lille og gamle ungkarlelejlighed ud til en af Københavns mest befærdede veje. Det er en uholdbar situation, så Christians opgave bliver at finde en bolig i Københavnsområdet, så parret får mere plads og stadig kan cykle til byens mange tilbud, som de flittigt bruger. Sara skal hjælpe Cecilie og Ulrich, der bor til leje på landet på Nordfyn. Her leder de efter en unik herskabelig gård med masser af plads til deres børn og dyr. Det bliver en udfordrende opgave for Sara, da budgettet er småt og drømmene store.
Kagetid får julepresset at mærke, da de skal kreere en julet bryllupskage til en stor madentusiast, der har høje forventninger til smag og udseende. Hos Andersen Bakery er passion og håndværk i højsæde, da chefkonditoren Nichlas skal lave en stor nissedekoration i ren chokolade. La Glace er på besøg i Den Gamle By for at finde inspiration til kager fra 1800-tallet, hvor konditoriet blev grundlagt. Hjemme hos Jasmin inspireres der til mindre madspild med en kage lavet af julens søde rester.
36 familiemedlemmer er samlet til traditionel julefest i den store familiesal på Ledreborg Slot, når Lene Beier kommer forbi. Hun får lov til at hjælpe John Munro med at fælde juletræer og stoppe kalkunen sammen med Silvia Munro. Klassisk engelsk plumpudding bliver tilberedt efter skotsk forbillede, og netop det skotske kommer til udtryk, når John spiller julemusik på sækkepiben, mens onkel Phillip klæder sig ud som julemand og overrasker børnene. De tre døtre fortæller om julen på slottet og kærligheden til stedet, og i slottets smukke kirke falder snakken på religion og tro.
Mens Christian skal finde et juletræ til gårdspladsen, der kan tilfredsstille far, er Regitze fuld af nye idéer til oppyntningen af Kragerup Gods. På Glorup Gods står Clara over for en stor opgave, når hun skal skabe julemagi i godsets gamle, støvede kapel, der har stået urørt hen i mange år.
Hvem bliver ugens ultimative julekrejlerkonge og kan gå hjem med en præmie, der måske får plads under juletræet? Holdkaptajnerne Annette Heick og Brian Mørk gør, hvad de kan for at føre deres gæster til sejr, mens Lasse Rimmer svinger hammeren en sidste gang.
Julestads, søde sager og en dyst om titlen som 'Krejlerkongen'. Det er ingredienserne denne gang, når Lasse Rimmer og holdkaptajnerne Andreas Bo og Annette Heick byder indenfor i julestudiet.
På 'Værkstedet's bord ligger der i dag en gammel lædertaske, som oprindeligt tilhørte en krigsfange, og en penneholder formet som en søslange.
Nu gælder det en godt slidt vandkande, som trænger til en kærlig hånd, ligesom en gammel kamelsadel og en maskotteddybjørn har brug for lidt hjælp fra holdet.
De fem købere bliver i dagens budrunde præsenteret for både en japansk brudekimono, en samling af pubskilte og en vintage vogn.
Nigel Havers er vært, når fem købere får chancen for at byde på et artdeco biografsæde, et par tøjdyr fra 1950erne og et særligt håndspejl i jadesten.
De to søstre Georgia og Mimi bringer et besynderligt arvestykke til bordet, men er køberne modige nok til at byde?
Begejstringen er stor hos de tre opkøbere Thomas, Mads og Rasmus, når de er på mandetur i Randers. Dagens jagt foregår i et hus fyldt med designklassikere, og der bliver lagt bud i hvert et rum. Blandt andet forelsker de sig alle i et par sjældne Arne Jacobsen messinglamper. Under budrunden får opkøberne kamp til stregen, da sælger pludselig viser sig at have større følelser for sine ting end først antaget.
Louise, Laura og Mads får op til flere overraskelser, når de skal på jagt i et proppet skattekammer i Rødekro. Her bor Allan og Bente på en nedlagt skole sammen med deres tre drenge. Allan er en vaskeægte samler og har fyldt hjemmet med vintage- og kræmmerfund. Louise og Laura falder over et gammelt vintagekøretøj, mens Mads hurtigt spotter en gammel samling af de klassiske Kay Bojesen-figurer. I budrunden er der spænding til det sidste, når Allan op til flere gange skal vælge, om han vil give afkald på sine kæreste ejendele.
Diana ejer en vippe, der tilmed kan snurre rundt, men den trænger til en overhaling, så også de kommende generationer kan få en snurretur. Og så ser eksperterne også nærmere på et håndbroderet sengetæppe og en skydestok.
Morag har en stok med, som efter sigende skulle have tilhørt kong George V. Stokken gemmer på en læskende hemmelighed. Holdet af eksperter skal også tage sig kærligt af en gammel victoriansk stol og et næsten 200 år gammelt teleskop.
Kirstie og Phil er tilbage hos to par, som ønskede boliger tæt på deres familier. Se, hvordan det er gået Zoe og Jason, der vendte hjem til Edinburgh fra Hong Kong, og Ahmad og Lois, der siden er blevet til en familie på fire.