Morten Lindberg, bedre kendt som Master Fatman, og Jens Bordinggaard fortsætter deres Danmarksturné i jagten på julende danskere, der tager årstidens hygge til helt nye højder. De to juleeksperter kigger i denne omgang på julestuer ud fra de tre kriterier: Kreativitet, udførsel og juleånd. Det bringer dem til det sydlige Sjælland og et hus bugnende af nisser, til et overraskende besøg hos portørerne på Fredericia Sygehus og endelig ud i en ægte nissehytte i en baghave i Vinderup. Når aftenen er omme, kårer de vinderen og overrækker deres hjemmeflettede og overdimensionerede 'Hjulehjerte'.
På tredjedagen er juleboblen stadig fuld af god stemning og julehygge - og netop hyggen er omdrejningspunktet for Rosas jul. Nisserne bager, banker, klipper og klistrer for at opfylde Rosas juleønsker, og dagen slutter med, at Ulla sætter et særligt punktum, som får alle i juleboblen til at rykke tæt sammen.
På en vindblæst strand på Fanø møder Melvin Fat Boys Kite Team, der lærer ham, hvad der virkelig er vigtigt, når man er til dragefestival. Han får sved på panden til kartoffelfestival, når Svend og Svend lærer ham at grave kartofler op som i gamle dage. Til hundefestival i Blokhus, har Melvin svært ved at styre hvalpen Max. Og så opdager Melvin, at alt kan ske, når der er H.C. Andersen-festival i Odense.
Melvin kommer på glatis i køkkenet, når han besøger landsholdets kok. Han giver også en hånd med i Parken, som skal pyntes op med 20.000 stykker plastic inden kampstart. Stemmebåndet kommer på prøve sammen med slagsangs-legenden Flemming Anthony, som overrasker Melvin med en velkendt melodi.
Melvin tager hul på de tidlige år og får stimuleret sin motorik til babyrytmik. Han besøger også Eva, der er ekspert i at fotografere fødsler. I Fars Køkkenskole er der kødboller og kvalitetstid på menuen. Og i Uganda oplever Melvin, hvordan hans barndom kunne have set ud.
Hvordan ser ungdommen ud på tværs af Danmark? I Kerteminde møder Melvin knallertbanden Pias Disciple, og i Birkerød går det vildt for sig på 3. K’s studenterkørsel. Melvin når også nye svimlende højder, når han tager op klatretur med tiktokkeren Frederik. I Uganda oplever Melvin, hvordan et studiejob også kan se ud som cykeltaxachauffør.
Når man er voksen, kan man lide ost - mener nogen - og Melvins smagsløg bliver i den grad udfordret på en tur hos ostehandleren. Melvin nyder naturen hos tiny house-entusiasten Anders, indtil snakken falder på ulve. Turen går også til Uganda, hvor Melvin møder radioværten Sheila, der har en overraskelse i ærmet.
Melvin skal en tur på landevejen for at undersøge, om mænd i stramt lycra i virkeligheden er i midtlivskrise. Han lægger også ansigtet i nye folder sammen med Sisse, der introducerer ham til ansigtsyoga. Melvin kaster sig ud i at lave den ugandiske nationalret, luwombo, på turen til Uganda.
Lothar sender pigerne alene op af det 5000 meter høje bjerg Tsergo Ri klokken seks om morgenen. Det er nu, de skal bevise, om de kan stå på egne ben. Kan de klare bjerget, kan de også klare mange andre udfordringer i deres liv. For pigerne bliver turen op af bjerget den hidtil hårdeste udfordring, og særligt Christine og Kicki får brug for de andres hjælp og støtte, hvis de skal nå målet.
De fire hold mødre og døtre møder hinanden for første gang i Københavns Lufthavn. Dette års dannelsesrejse, med Lothar Friis som ekspeditionsleder, går til Colombia, hvor deltagerne allerede fra ankomsten, får turens hårde karakter at føle. Først skal de trække deres kufferter igennem ørkenen, og dernæst må de, på egen hånd, overnatte i den fri natur uden andet end myggenet og hængekøje. Og så har Lothar en speciel opgave til mødre og døtre, der bliver en øjenåbner for især mødrene. Igennem øvelsen finder de ud af, at det er dem, som trækker læsset i hjemmet uden hjælp fra døtrene.
De fire hold mødre og døtre ankommer til den lille colombianske landsby Don Diego. Her skal de indrette sig på byens torv, som bliver deres hjem for en tid. Ekspeditionsleder Lothar Friis vil have pigerne til at tage ansvar og hjælpe til. For at bo sammen som en familie handler i høj grad om at samarbejde. Noget både mødre og døtre skal blive bedre til. Derfor giver Lothar pigerne den opgave, at de sammen skal bygge en tømmerflåde. Mødrene sætter han i en "mødregruppe", hvor han tager en snak med dem om at stille krav i hverdagen. Det bliver en øjenåbner for mødrene, der dog må afbryde gruppesnakken, da Anne Kathrine kommer slemt til skade.
Kommunikationen er ikke altid den bedste mellem mor og datter. Derfor vil Lothar Friis have, at mødre og døtre bliver bedre til at tale pænere og lytte mere til hinanden.Pigernes tømmerflåde skal søsættes og sejles ned ad floden. Det kræver god kommunikation og koncentration. Pigerne har ingen af delene, og det er lige ved at ende galt. Lothar Friis beder mødrene om at træde i karakter, og så tager han en individuel snak med Emma, der skal lære at lytte og tage imod. Efter en hektisk dag på floden er der ro og hygge i lejren, da aftenen falder på. Næste dag har Lothar Friis nye udfordringer til mødre og døtre, der skal springe ud i det Caribiske hav fra en båd i høj fart for at komme til deres næste lejr.
Lothar Friis slås med, at få mødrene til at give slip og overlade ansvaret og gøremålene til deres døtre. Lothar deler derfor mødre og døtre op i to grupper. Døtrene skal lave mad uden mødrenes hjælp, og mødrene får til opgave at sige en positiv og en negativ ting til hinanden i forhold til, hvordan de håndterer det at være mor. En øvelse ikke alle mødre er lige begejstrede for. For at presse mødrene yderligere til at give slip og lægge noget af ansvaret over på deres døtre, binder Lothar mødrene på hænder og fødder. Mødrene skal hoppe bagbundet i floden og stole på at deres døtre nok skal få dem reddet i land.
Lothar Friis fortsætter frigørelsesprocessen mellem mødre og døtre. For at få pigerne til at tage ansvar og klare sig selv, sender han dem alene ud i junglen. Efter en hård vandretur, finder pigerne et sted at slå lejr for natten, men forinden må de i gang med madlavning og lejrbygning. Derudover har Lothar Friis endnu en opgave til både mødre og døtre. De skal hver især skrive et brev til hinanden om det, der kan være svært at få sagt i hverdagen. Det bliver til følelsesladede brevvekslinger, når mødre og døtre bliver genforenet, og de hver især skal læse deres breve op for hinanden.
Det er blevet høsttid på gården, hvor beboerne nu er halvvejs i konkurrencen. Måske er det derfor, der blæser kold luft mellem nogle af beboerne? De skændes om selv de helt små ting, og den nye storbonde beslutter derfor at tage hånd om konflikten og give de stridende beboere en pause fra hinanden. Men det er ikke så nemt at skabe ro på gården. Midt i høsten bliver den handlekraftige Rikke særdeles populær, da hun får en idé, som afslører en genvej i ugeopgaven. Spørgsmålet er, om gårdens mentor, Philip, vil godkende den smarte løsning? Efter tvekampen er der blot fem beboere tilbage på gården.
Der er gensynsglæde hos Peter, da en hjemsendt beboer fra 'Hjem til gården' kommer til Ødegården. Men det brev, der følger med, vender op og ned på alting. For det er tid til den endelige duel. Ødegårdens beboere skal i kamp om at komme tilbage til 'Hjem til gården'. De skal kæmpe i par, og kun de to vindere får chancen for at komme med i kampen om den halve million kroner.
Endnu en gang tager tingene en ny drejning på Ødegården, da en beboer vælger at tage hjem inden den endelige duel. Det betyder, at det for de tre tilbageværende bliver alles kamp mod alle. Både råstyrke og teknik bliver afgørende for, hvilke to Ødegårdsbeboere der får lov til at tage 'Hjem til gården'.
Der er faldet ro på gården, og beboerne nyder, at de nu kun er fem tilbage. Især den stille Tom føler endelig, han kan få lov at fylde mere i fællesskabet. Det sender derfor chokbølger gennem gården, da Lene Beier melder ankomsten af to nye beboere fra Ødegården! Storbonden kommer på ekstra arbejde, når der skal holdes styr på nye beboere, Ødegård og en ugeopgave, der kræver samarbejde. For opgaven er ikke så nem, som den ser ud. Tvekampen slutter lige så dramatisk, som ugen begyndte, og en knust beboer må forlade gården med et helt nyt selvbillede.
Mens Tobias Dybvad får sin fætter til at hjælpe med at flytte, leder Natasha Brock efter sin egen hånd. Og hvorfor ringer Puk Elgård til sig selv?
Deltagerne får til opgave at spise en vindrue. Desværre for dem bliver de først låst inde i Marks hus. Vi finder (desværre) også ud af, at Tobias Dybvad intet problem har med at urinere foran andre mennesker, og hvordan Puk Elgård har bidraget til opførelsen af Københavns metro.
Vi skal quizze om julen, og Melvin får hjælp fra ingen ringere end quizvært Steen Langeberg. Deltagerne skal samtidig af med deres klementiner hurtigst muligt, men det er ikke let, når spørgsmålene juledriller.
Julen er fyldt med stress og jag - også for deltagerne, der må kæmpe for at komme igennem dagens julestrabadser. De må kæmpe for hinanden, og det bliver skæbnesvangert for en af hyttens darlings.
Der skal købes julegaver, men kan deltagerne finde de helt rigtige ønsker, når de lukkes ind i Melvins stormagasin iført håndjern?
Deltagerne skal have smurt sangstemmerne - med småkager! For nogle er Det' jul, det' cool - men for én bliver det Last Christmas.
Louise og Mathias er inviteret til en overdådig børnefødselsdag hos deres venner, som de ikke har set i lang tid, og de mærker pludselig, hvordan vennerne ser på dem som en underskudsfamilie. Festen minder også deres femårige søn, Svend, om, at han aldrig har fået en rigtig fødselsdagsfest. Derfor beslutter Mathias og Louise at udnytte Svends fødselsdag til at overbevise verden om, at de slet ikke er en presset familie.
Da Mathias indser, at han ikke kan huske, hvornår han sidst var i byen, beslutter han og Sigurd, at det er på tide med en rigtig bytur. Det kan man sgu godt, selvom man har små børn - eller hvad? Louise har svært ved at følge med på jobbet, men i stedet for at gå ned i tid, sætter hun sig for at overbevise sin chef om, at hun sagtens kan klare sit job og mere til.
Nu er det altså jul igen, og stormesteren har inviteret Puk Elgård, Mathias Helt, Natasha Brock, Carsten Eskelund og Tobias Dybvad til en anderledes omgang julehygge. De skal løse juleopgaver, der involverer både pebernødder, julemandskostumer, hjemmelavede gaver og cementmixere.
Det er blevet jul i 'Stormester'-land, og de fem krøllede hjerner vender tilbage i en vanvittig konkurrence om Lasse Rimmers hoved i marcipan. Sofie Linde, Melvin Kakooza, Thomas Warberg, Stephania Potalivo og Jacob Taarnhøj bliver udfordret, når de skal lave ørehængende julesange af ikke-julede ord. De skal også få julemanden igennem den mindst mulige åbning - en opgave, som bliver fortolket på drabeligste vis og udfordrer den gode julestemning.
'Er du løgner, eller er du syg i hovedet, Julie? Det vil jeg gerne vide'. Et spørgsmål, som den fantastisk sjove Thomas Warberg forbereder at stille sin kæreste til forældremøderne, hvis de går fra hinanden. Men først skal de lige giftes, og han skal finde den perfekte ring. Phillip Devantier forklarer os om forskellen på desperat og målrettet og ulemperne ved at have en psykologi-uddannet kæreste.
Følg stand-upperen Karsten Green og rapperen Michael Jøden, når de to venner og evighedsteenagere rejser ud i verden for at gennemføre de vildeste manddomsprøver for at udvikle sig til rigtige mænd. Hos en indianerstamme dybt inde i Amazonas skal de vinde kvindernes respekt ved at lade sig stikke af flere hundrede kæmpemyrer, hvis stik gør tredive gange mere ondt end et hvepsestik! Efter flere timers hård smerte er Jøden faretruende tæt på et slagtilfælde, og stammen tilbyder at skaffe en læge. Men vil Jøden acceptere at tabe ansigt overfor stammens kvinder?
Følg stand-upperen Karsten Green og rapperen Michael Jøden, når de to venner og evighedsteenagere rejser ud i verden for at gennemføre de vildeste manddomsprøver for at udvikle sig til rigtige mænd. De to venner rejser længere ind i Amazonas jungle for at afprøve manddomsritualet "Ayahuasca" - en urtedrik med en kraftig hallucinerende virkning. Samtidig begynder junglens barske virkelighed at gå op for dem, og da Karsten får dårlig mave, længes han efter det lette liv i Danmark. Mon drengene klarer strabadserne, og har de det, der skal til for at gennemføre ritualet?
Kvinderne skal møde landmændenes venner for første gang. En konfrontation ender ud i en dramatisk afsked.
Tom skal beslutte, hvilken kvinde han vil dele resten af sit liv med. En af landmændene bliver konfronteret med skarpe spørgsmål.
Musikeren Jamie er træt af groupies og søger nu en sød pige, der er mere end bare et engangsknald. Den 20-årige musicalstuderende Jasmin lider af kronisk træthedssyndrom og håber at finde en nøgen date, der vil acceptere hende, som hun er.