Lene og Mathilde bor på Vesterbro i København i hver sin lejlighed i en bygning, som sidste år fik anlagt en stor tagterrasse, der dog ikke rigtigt er blevet hyggelig. Beboernes ønsker til, hvordan terrassen skal indrettes, er forskellige, og samtidig skal der tages hensyn til, at der er fuld sol overalt på taget. Havedesigner Stig Lauritsen deler terrassen op i tre: Loungen, den mobile have og mormors have. Der bliver plads til både buksbom, efeu og krydderurter, og selv om Lene og Mathilde ikke har meget forstand på planter, går de op i nyindretningen med liv og sjæl.
Bibsen og Anders har en lang, smal have til deres rækkehus i Holbæk, hvor de har boet i over 30 år. Der mangler en rød tråd i placeringen af træer og hække, og bedene er kedelige og tilfældige. Nu hvor parret er gået på efterløn, har de et ønske om at tilbringe mere tid i haven, og havedesigner Stig Lauritsen har gode idéer til, hvordan den kan gøres indbydende og inspirerende. Han skruer tiden tilbage til den franske barok med symmetriske bede og kighuller i hækken tilsat en smule inspiration fra Grønland.
Èn ting er at vide, hvilke ting danskerne gerne vil have stående i deres hjem - noget andet er, hvad de ting koster. Kan livsstilseksperten Henrik Byager og erhvervskvinden Birgit Aaby sætte rette pris på varerne? Det finder vi ud af nu - i godt selskab med holdkaptajnerne Andreas Bo og Niels Olsen og vært Lasse Rimmer.
Giganternes Kamp kan man nærmest kalde denne omgang af 'Krejlerkongen'. De to garvede skuespillerinder Jannie Faurschou og Benedikte Hansen forener sig med holdkaptajnerne Andreas Bo og Niels Olsen og udfordrer Lasse Rimmer i alle aspekter af quizzens vidtfavnende univers.
Hele ugen har kendte danskere dystet om at svare lige i skabet, når Hans Pilgaard har quizzet dem i danskernes livsstil, vaner og uvaner. Nu finder vi ugens ultimative skabsekspert i den store ugefinale. Holdkaptajnerne er Gitte Madsen og Henrik Byager. Fortløbende episodenummer: 16:16
Hele ugen har kendte danskere dystet om at svare lige i skabet, når Camilla Miehe-Renard har åbnet lågerne på danskernes skabe og kigget nærmere på vores vaner, livsstil og sære uvaner. Nu skal ugens ultimative skabsekspert kåres. Holdkaptajnerne er Julia Lahme og Henrik Byager. Fortløbende episodenummer: 28:28
I Nottingham er der flere restauranter pr. kvadratkilometer end noget andet sted i Storbritannien, så konkurrencen er hård. "The Curry Lounge" er en indisk restaurant med plads til 120 gæster, og den drives af den tidligere salgsdirektør Raz. Han er ny i faget, og det kan man godt se. Raz har brugt en formue på den særprægede Bollywood-indretning, men uden at være i stand til at tiltrække flere gæster, og med det nuværende tab skal han være glad, hvis restauranten overlever året ud. Stedets "gør-det-selv-menu", hvor kunderne bogstavelig talt selv sammensætter deres måltid, er ved at tage livet at chefkokken Zahir.