New York 1978. Da svindleren Irving Rosenfeld (Christian Bale) og hans makker og elskerinde Sydney Prosser (Amy Adams) bliver snuppet af FBI-agenten Richie DiMaso (Bradley Cooper), giver han dem et valg: En tur i fængsel eller et undercover job for FBI! De vælger det sidste, og snart arbejder de for FBI med at fange andre svindlere, blandt andet får de til opgave at afsløre en korrupt borgmester og ledende mafiafolk. En film af mesterinstruktøren David O' Russell (Three Kings, The Fighter, Silver Linings Playbook), der var nomineret til ikke mindre end 10 Oscars.
Hamborg efteråret 1945. Det er under et halvt år siden Anden Verdenskrigs afslutning, da Rachel Morgan (Keira Knightley) kommer til Hamborg for at blive genforenet med sin mand, den britiske officer Lewis Morgan (Jason Clarke), der er i gang med at organisere genopbygningen af byen. De skal, til trods for Rachels umiddelbare protester, bo i et stort hus sammen med tyskeren Stephen Lubert (Alexander Skarsgård) og hans datter. De har alle ar på sjælen efter krigen, og Rachel ved ikke, hvem hun kan stole på, samtidig med at hun indleder en farlig affære med Stephen.